Skills and shooting camp i Horsens

Hvornår
21. okt kl. 09:00 - 22. okt 2021 kl. 22:00
Hvor
Forum Horsens, Langmarksvej 53, 8700 Horsens, Danmark
Hvem
Udøvere, 11 - 16 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 09 15 6092

​​​​​​Kom med til denne camp, hvor vi har fokus på sociale aktiviteter, boldbehandling, fodarbejde, skudtræning og meget mere. 

Program

Torsdag kl. 9-16: Fokus på skillstræning - boldbehandling, fodarbejde, afleveringer og layup:

  • En dag med fokus på individuelle udviklingsmuligheder inden for ballhandling og dertilhørende footwork. Vi arbejder også med afleveringer og fundamentalt set korrekt udførte bryst, studs, over hovedet, en hånds, baseball, outlet og i løb afleveringer.
  • Vi afholder konkurrencer i skills challenge, 2 Ball, hotshots, straffe og 3 point.

Fredag kl. 9-20: Fokus på skudtræning - vi filmer dit skud og analyserer evt. forbedringsmuligheder:

  • Shooting clinic er en mulighed for at få analyseret på dit skud ud fra små korte optagelser, hvor vi efterfølgende udvælger små sekvenser fra skudbevægelsen og går i dybden med korrektioner på evt. ikke hensigtsmæssige bevægelser, der skal arbejdes på for at få et mere præcist og fundamentalt set effektivt skud.

  • Alle spillere får et til to fokusområder med hjem som der kan arbejdes på når spilleren har mulighed for at øve sit skud selv

  • Vi arbejder på forskellige former af vores skud. Såsom Catch and shoot, jumpshots, pull up jump shots. 

  • Der vil i løbet af dagen også være en træningsblok med fokus på lay ups i alle de afskygninger, vi kender, men sat i en sammenhæng med spillernes motoriske evner. Det tilsigtes at udfordre den enkeltes nærmeste zone for udvikling, som i praksis betyder, at øvelserne ikke skal være for nemme og svære. Men derimod en konkret udviklingsmulighed i skuddet, som er inden for rækkevidde for spilleren at lære.

  • Inden aftensmad fredag aften afvikler vi en miniturnering og afslutter med social hygge, hvor I kan spise og være sammen i hallen. 

Der vil begge dage være konkurrencer, sociale aktiviteter og kampe.

Fripladser 
DGI tilbyder fripladser på idrætsskoler og ferieaktiviteter uden overnatning til børn og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Kontakt DGI Basketball på 2213 8180, og hør mere om mulighederne for en friplads (ingen vil kunne se, hvem der får fripladser). Læs mere på
www.dgi.dk/friplads

OBS! 
Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer omkring Covid-19 og holder nøje øje med evt. anbefalinger. Hvis vi, mod forventning, er nødt til at aflyse, får alle naturligvis pengene retur. Så du kan trygt tilmelde dig campen.

Tid og sted 
Torsdag 21. oktober kl. 9.00 - 16.00 og fredag 22. oktober kl. 9.00 - 20.00 inkl. aftensmad 

Pris 
495 kr

Husk 
Deltagere skal selv have madpakke med til hele dagen på nær aftensmad/drikkevarer fredag.

Har du spørgsmål til tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte Lene Jørgensen, koordinator hos DGI Basketball, på tlf. 2213 8180 eller lene.joergensen@dgi.dk.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer