Bakken Bears Summer Camp 2022

Hvornår
1. aug kl. 09:00 - 5. aug 2022 kl. 15:00
Hvor
Vejlby-Risskov Hallen, Vejlby Centervej 53, 8240 Risskov, Danmark
Hvem
Udøvere, 6 - 16 år, letøvede, øvede

Nummer
2022 09 15 6080

BAKKEN BEARS SUMMER CAMP 2022

Bakken Bears og Bears Academy inviterer igen til Bakken Bears Summer Camp 2022.

HVAD SKER DER PÅ CAMPEN? 
• Timevis af intensiv og motiverende træning hver dag 
• En masse øvelser, der vil hjælpe dig til at forbedre dine individuelle færdigheder 
• Bakken Bears Summer Camp turnering med finaler 
• Konkurrencer med præmier 
• Kåringer af campdeltagere 
• Camp talks af dygtige trænere og spillere fra Bakken Bears 
• Foto af alle campdeltagerne – lægges på Bakken Bears’ facebookside 
• Fælles frokost og frugt alle dage 
• Billet til Bakken Bears' første hjemmekamp i sæsonen 2022/23 
• Alle deltagere får en Spalding Bears Camp vendbar trøje. 
• Grillaften torsdag aften for spillere, forældre, søskende 
• Der vil være en ikke-basketball aktivitet i løbet af ugen. De seneste år har vi besøgt svømmehallen og springcenteret.

Det er ikke en forudsætning for deltagelse i campen, at man spiller i klub eller har spillet basketball før.

Der er generelt fokus på at alle er med og har det sjovt! 
Øvelserne og niveau er lagt an på at alle kan og skal være med, således at glæden ved basketball er i fokus og deltagerne har masser af positive, gode og lærerige oplevelser med hjem.

Der arbejdes ud fra deltagerens niveau. Nye spillere vil træne med andre spillere med det samme niveau og rutinerede spillere vil blive udfordret sammen med andre spillere på deres niveau. Det betyder at alle kan være med og forhåbentlig ikke oplever at niveauet enten er for højt eller lavt. Der vil blive arbejdet med fundamentals, fundamentals og fundamentals. Dertil vil så blive lagt sjove og gode ideer til selvtræning og fysisk træning.

COACHES 
Coaches på campen er erfarne og motiverede ungdomstrænere, og hertil vil der løbende komme Bakken Bears-spillere forbi campen.

VENDBAR TRÆNINGSTRØJE 
Alle deltagere får en Spalding Essentiel Reversible Shirt (vejl pris 249,-). 
Der kan vælges mellem str. 116, 128, 140, 152, S, M, L, XL, XXL 
Piger vil få modellen ”Reversible 4her”

PRIS 
Pris for spilere født 2012 eller yngre ved tilmelding senest 31. maj: 895,-. Efter 1. juni er prisen 995,- 
Pris for spillere født 2011 eller ældre ved tilmelding senest 31. maj: 1095,-. Efter 1. juni er prisen 1195,- 
 
Tilkøb af Essential Reversible Shorts. (vejl. pris 249,- - vi sælger for 199,-).

Ved tilmelding efter 1. juni garanteres ikke at trøje og evt. shorts er der til campen – de vil i givet fald kunne afhentes på Bakken Bears’ kontor efter nærmere aftale.

BAKKEN BEARS OG DGI BASKTBALL GLÆDER SIG TIL AT KUNNE BYDE DIG VELKOMMEN TIL EN SPÆNDENDE OG LÆRERIG CAMP! 
 
Mulighed for friplads   

DGI tilbyder fripladser på idrætsskoler og ferieaktiviteter uden overnatning til børn og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Kontakt DGI Basketball – mail: Lene.Joergensen@dgi.dk / tlf.: 22 13 81 80 – og hør mere om mulighederne for en friplads (ingen vil kunne se, hvem der får fripladser). Det forudsættes, at børn med friplads skal kunne deltage på idrætsskolen sammen med resten af børnegruppen uden særskilt støtte. Læs mere på www.dgi.dk/friplads.

 

 

Målgruppe

rogrammet vil blive tilrettelagt således at der er basketballmæssig udvikling til alle, og spillerne vil blive opdelt efter alder, størrelse og niveau, så alle får en optimal oplevelse.

For at sikre optimal sparring og udvikling, så vil der blive underopdelt efter alder og niveau. På Bears Camp laves grupperingerne under hensyntagen til aldersgrænserne i 2022/23 sæsonen, og der vil selvfølgelig blive taget hensyn til sociale interesser. Hvis deltagerne har ønsker om at være sammen med kammerater, vil der så vidt muligt blive taget hensyn til det. Dette bedes meddelt ved starten af campen (det er dog ikke nødvendigt at skrive om dette på forhånd). 
Der skal tilmeldes/betales efter alder på spilleren.

Som udgangspunkt skelnes mellem:

Spillere født i årgang 2012 eller yngre: U7, U9 og U11 – for spillere, der spiller på lav kurv og med str. 5 bold 
Spillere født i årgang 2010-11: U13 – for spillere, der spiller på høj kurv og med str. 6 bold 
Spillere født i årgang 2008-09: U15 – for spillere, der spiller på høj kurv og med str. 7 bold 
Spillere født i årgang 2006-07: U17 - for spillere, der spiller på høj kurv og med str. 7 bold 
For at lave det bedst mulige program kan det være nødvendigt at slå grupperne sammen eller flytte spillere mellem grupperne. Det sidste sker dog altid i samråd med de relevante spillere.

1.-5. august 2022 i Vejlby-Risskov Idrætscenter, Vejlby Centervej 51, Risskov 
For spillere født i 2012 eller yngre: Mandag – onsdag 09.00 – 15.00, torsdag til kl. 18.00 og fredag til kl. 15.00. 
For spillere født i 2011 eller ældre: Mandag – onsdag 09.00 – 17.00, torsdag til kl. 18.00 og fredag 09.00 til kl. 15.00.

Start for alle: Mandag den 1. august kl. 09.00 i Vejlby-Risskov Hal 1 
Fra tirsdag til fredag vil der være opsyn i Vejlby-Risskov hal 2 fra kl. 08.00 til de børn, hvis forældre skal på arbejde.

Forplejning: Der er frokost inkluderet i prisen, dog ikke torsdag, hvor vi i stedet inviterer til grill om aftenen (fra kl. 17.00). Torsdag skal deltagerne således medbringe madpakke til frokost.

Bolde: Du skal medbringe din egen bold på campen. Skriv TYDELIGT navn og evt. telefonnummer på. Alternativt kan du købe en bold mandag mellem kl. 8 og 9 i Vejlby-Risskov Hal 1.

Vand: Husk at medbringe din egen vandflaske. Skriv navn på.

Diverse: Husk ekstra sokker, T-shirt og håndklæde.

Spørgsmål vedr. programmet kan ske til info@bakkenbears.com.

Har du spørgsmål til tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte Lene Jørgensen, koordinator hos DGI Basketball, på tlf. 2213 8180 eller lene.joergensen@dgi.dk.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer