Basketglade Birna har et fastgroet greb om bolden

Basketbolden har fulgt Birna Ballisager i landsholdsfarver, collegedragter, udenlandske klubtrøjer og siden hospitalskitler. I dag står der træner på ryggen, og ambitionerne er fortsat store: Basket skal frem!

Basketballtræner Birna Ballisager er en favorit blandt børn og unge. I 2020 modtog hun prisen for årets ungdomstræner. Foto: John Rene Keller Lauritzen

Som en rystet sodavand bruser 48-årige Birna Ballisager af passion for basketball. Timerne på halgulvet vil ingen ende tage, for med gummisko på fødderne og til lyden af driblende bolde føler hun sig hjemme.

Bag sig har Birna en professionel basketkarriere, men efter et opslidende kræftforløb er hun i dag førtidspensionist. Trods sygdommens mange følgevirkninger griber hun viljefast trænerfløjten de fleste af ugens dage. Og det er der én særlig grund til:

Jeg har fået så meget af basketball, og hvis jeg kan give bare halvt så meget igen, så er jeg lykkelig!

Birna Ballisager

Kort om Birna Ballisager

  • 48 år
  • 1,90 meter høj
  • Bor i Stjær, Østjylland
  • Tidligere professionel basketballspiller
  • Førtidspensionist efter kræftforløb
  • Mor til to basketglade sønner
  • Adopteret fra USA  

Gik sin egen vej

Det lå ikke i kortene, at Birna skulle forelske sig i basketball. Forældrene var i årevis forstandere på Viborg Gymnastikhøjskole, og hele familien var dagligt at finde i hallen til fejesving og håndstand. Selv er Birna adoptivbarn fra USA, mørkglødet og med sine knap 1,90 meter højere end de fleste.

”Jeg ragede i vejret, var ikke gymnastisk anlagt og skolen var lidt hip som hap. Da jeg fandt basket, bed jeg på med det samme, for det gav mig selvtillid,” fortæller hun.

Det var en opmærksom folkeskolelærer, der tog 13-årige Birna med til baskettræning. På banen opdagede hun straks, at hendes højde var en gave. Derfor blev gymnastikskoene hurtigt lagt på hylden – stik imod resten af familiens.

”Mine brødre startede også til basketball, men stoppede hurtigt igen. Om det var fordi, søsteren dominerede totalt, det ved jeg ikke – men det tror jeg,” fortæller hun i et stort smil.

Fra banen til sidelinjen

I barndomsbyen Hørning brugte Birna endeløse timer under kurven, og i mange år bar hun titlen som landsholdsspiller. Karrierepilen pegede mod udlandet, og efter et ophold på college i USA spillede hun professionelt i Europa i syv år. På cv’et kan Birna også tilføje en universitetsuddannelse i idræt.

Tiden på banen blev fløjtet af, da Birnas to sønner kom til verden. Hun var flyttet tilbage til Danmark, og med sine ambitioner og temperament kunne hun ikke forene sig med to ugentlige træninger i den lokale hal. I stedet står Birna i dag i spidsen for alle baskethold i Harlev, og hendes kalender er fyldt med træning af glade SFO-børn.

Basketball er verdens bedste sport, og jeg brænder for at få flere til at spille. Hver gang jeg ser et barn smile, grine og kaste bolden op i luften, så bliver jeg glad indeni

Birna Ballisager

En favorit blandt børn

Birna taler i versaler og med udråbstegn, når hun bliver ivrig – og det gør hun, når snakken falder på børnene. Som en del af BørneBasketFonden tager Birna sin bil rundt til de østjyske idrætshaller. Her bliver hun mødt af forventningsfulde skolebørn – særligt i Hadsten, hvor hun er én gang i ugen.

”I skoletiden skal børnene sidde stille, og der skal altid være ro. Ved mig skal de tonse rundt, skyde løs og hygge sig. Dét gør mig glad, for i hallen er der plads til alle,” fortæller Birna.

Særligt de børn, der har brug for et kram eller en hjælpende hånd, har Birna for øje. For basketball og kammeratskab kan få udsatte børn til at blomstre, fastslår hun. Netop denne rummelighed medvirkede til, at hun modtog Danmarks Basketball Forbunds pris for Årets Ungdomstræner 2020.

”Jeg gør meget ud af, at børn er børn. Når en lærer fortæller mig, at et barn er indadvendt eller har angst, og det efter et par gange drøner derudaf til kampe – dét er det fedeste,” fortæller hun.

Et puslespil om dagen? Nej tak

”En ung læge sagde, at de troede, det var kræft. Jeg har et farligt temperament, så jeg rejste mig og svarede: Du skal ikke tro, du skal vide,” fortæller Birna om starten på sit sygdomsforløb.

Leukæmi bringer i 2011 døden tæt på. I årevis kunne Birna blot skæve til basketbolden fra sin hospitalsseng. I dag er hun cancerfri, men sygdommen har sat sine spor, og træthed og smerter er blevet hverdagskost. På basketbanen glider det hele dog i baggrunden:  

Glæden ved basketball holder mig i gang. Hvis jeg ikke havde den, så ved jeg ikke, hvad jeg skulle gøre. Lægge et puslespil om dagen? Nej, ellers tak

Birna Ballisager

Træning med børnene er et tiltrængt pusterum, fortæller Birna. De tænker aldrig over, om hun halter eller må tage et hvil, for fokus er på bolden og det glade fællesskab.

Basket skal frem

Lysten til basket på et højere niveau er vendt tilbage. Snart starter et nyt kapitel som assistenttræner for U18 damelandsholdet, og det håber Birna vil inspirere endnu flere til at gribe bolden.

Birnas drøm er at udbrede sporten i de danske idrætshaller. Hun håber især at se flere piger skyde bolden i kurven. Teknisk kan de noget helt særligt, påpeger hun.

”Jeg tror aldrig, min passion for basketball stopper. Jeg elsker at være træner, og jeg drømmer om at få et pigehold en dag. Og så glæder jeg mig til at se alle mine sønners kampe,” fortæller Birna.

Hjemme i parcelhuset i Stjær spirer drømmene også. Her bugner entréen af sportstasker og tennissko i størrelse 50. I baskethallen bliver familieforetagendet stolt ført videre af 18-årige Jermaine og 15-årige Ulysses. To lovende talenter, spår eksperter.