March Madness: Basketballens svar på vind eller forsvind
Den intense college-turnering i USA er netop afsluttet. Vil man kunne se et lignende format i Danmark?
Det er nok ikke gået de basketballinteresseredes næse forbi, at basketballsæsonen har sin ’prime’ lige nu. Man kan næsten sige, at forårsjævndøgnet følger basketballudviklingen lige nu, hvor man går en lysere tid i møde.
Uanset om man er til semifinalerne i Basketligaen, eller de afgørende kampe om deltagelse i playoffs i NBA, kan man få tilfredsstillet sine abstinenser.
Men det er ikke kun seniorerne, som kaster Spalding-bolden i kurven, også de kommende stjerner i USA gør sit i denne tid, for at gøre sig bemærket, så de kan gøre sig forhåbninger om at få sit indtog i NBA i fremtiden.
Der er nemlig tale om college turneringen i NCAA, hvor de 18-22-årige spillere skal vise, hvor atletiske og dygtige de er. Man har valgt at skemalægge de 63 afgørende kampe i en enkelt måned, deraf kaldenavnet ’March Madness’
Turneringsformen i NCAA er intens
’March Madness’ kan beskrives som det vi kender som ’playoff’, altså den afgørende turnering som følger den regulære sæson. Den regulære sæson er inddelt i en række faser, hvor man bliver placeret efter en kompleks beregning af ens præstationer.
Modsat seniorernes playoff i USA, hvor man spiller bedst af syv kampe, så er denne turnering en ’knock-out turnering’, hvor man kun spiller en kamp og taberen ryger ud af turneringen. Man giver de små hold, også kaldet ’Askepot-hold’, en større chance for tage mesterskabet.
Derved lever Amerikas yndlingskoncept, vind eller forsvind. Man kan ikke have en dårlig dag på kontoret, kombineret med planlægningen af de 63 kampe holder man intensitetsniveauet på et meget højt niveau i løbet af marts måned.
Kunne ‘March Mardness’ fungere i Danmark?
Rune Ressel Larsen fra Danmarks Basketball Forbund har kommenteret på om det amerikanske koncept ville kunne fungere i Danmark.
”Først og fremmest er mulighederne i USA markant anderledes end i Danmark. Der er over 250 hold i division 1, som til sidst ender med at udpege de 64 bedste. Samme volume har vi slet ikke i Danmark,” siger han.
”Vi har igangsat initiativer i U17- og U19-rækken, hvor vi netop prøver at planlægge turneringer, så der kommer så meget på spil som muligt. Jeg tror, at ungdomsgenerationen nyder godt af at spille afgørende kampe. Det modner dem hurtigere,” fortæller Rune Ressel Larsen.
”Hvis man ser på Finland, har de haft stor succes. Noget er båret af deres dygtige landshold, men man har ligeledes ansat mediefolk, som fortæller de gode historier. Det bliver altafgørende, hvis man skal kunne få Danmark med på basketball verdenskortet," påpeger han.
Sociale medier forstærker basket-hypen
De sociale medier med #Marchmadness er ingen undtagelse. Twitter-hashtagget har snart 1.000.000 følgere. Men det er ikke kun turneringsfremskridt, der bliver ’tweeted’.
Man kan i lige så stor grad se, hvordan unge studerende i USA forsøger at forstærke ’hypen’ med mærkværdige videoer og billeder.
Alt i alt bliver marts måned en lille boble, hvis man er en basketballinteresseret.
På grund af turneringens intensitet og opbygning har man formået at skabe fokus, på de spillere der er relativt ukendte.
Tv-stationerne betaler store summer
Det er ikke kun på de sociale medier, at mediefokusset er markant. De store tv-stationer har også set muligheden i at dække denne turnering intensivt.
Tv-stationerne har valgt at tegne en utraditionelt lang kontrakt, som gælder indtil 2024, hvor de spytter knap 3,5 milliarder danske kroner hvert år i finansieringen. Selvom der bliver sendt mange ’tweets’, havde turneringen nok ikke overlevet uden interesse fra tv-stationerne.
Vi må dog vente herhjemme med at følge ’march madness’ via organiserede kanaler, da ingen tv-stationer har valgt at købe rettighederne. Men med internettets udbredelse, er det muligt at finde en masse highlights via ’march madness’ på YouTube og Twitter.