Sjov så det batter i sommerferien: Ta' med på bordtenniscamp i Grenaa

Hvornår
8. jul kl. 10:00 - 12. jul 2019 kl. 15:00
Hvor
Grenaa Idrætscenter, Ydesvej 2, 8500 Grenå, Danmark
Hvem
Alle fra 8 - 17 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 09 20 6002

BTK Grenå afholder i samarbejde med DGI Bordtennis sommerferiens fedeste oplevelse, hvis du er til sjov, der batter!

Ta' med på bordtenniscamp i uge 28, hvor dygtige instruktører og hjælpeinstruktører lærer dig at svinge battet eller gør dig endnu dygtigere. Campen er nemlig både for nybegyndere og øvede.

Vi laver øvelsesstationer og gennemgår øvelserne i mindre grupper, hvor vi niveauinddeler, så vi kan gå i dybden og grundigt gennemgå de enkelte øvelser, så du opnår optimalt udbytte.

Vi garanterer, at du er en bedre spiller ved campens afslutning. Måske det det dig, der ender med at blive dansk bordtennis' nye håb og skal udfordre kineserne?

Når vi ikke spiller bordtennis, har vi stor fokus på at hygge os med sociale aktiviteter, så du lærer de andre deltagere at kende og får nye venner. Det hele skal jo ikke gå op i træning, bat og bold.

Du kommer blandt andet til at stifte bekendtskab med:

  • Opvarming uden bat
  • Indspil
  • Træningsøvelser
  • Bevægelsesøvelser ved bordet
  • Samarbejdsøvelser
  • Sjove lege
  • Kamprelateret træning
  • Udendørsaktiviteter

Praktisk information

  • Bordtenniscampen afholdes alle dage fra kl. 10-15
  • Husk at medbringe mad til frokost

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer