Bordtennis for veteraner fungerer uden kaffe og øl

Nyborg Bordtennisklub er gået fra at være cirka 10 medlemmer i veteranafdelingen til 25-30 veteranmedlemmer på blot 10 år. Dette er en ganske pæn udvikling byens størrelse taget i betragtning.

Ifølge Lene Friis, veteranformand, er spillerne bare kommet af sig selv.

"Vi har ikke reklameret for noget som helst. De er bare kommet, fordi de har hørt om os. Der er også det i det, at jeg de sidste tre år er blevet dansk mester for veteraner, og det har der stået noget om i vores lokale avis. Det har uden tvivl også gjort, at når bekendte har stoppet mig på gaden, så har de spurgt ind til bordtennis. Så indirekte har vi måske fået reklame," udtaler Lene Friis.

Pjattede med at deltage i stævner

Derudover har et samarbejde med OB Bordtennis givet nye, spændende muligheder for Nyborgs veteraner.

"Da jeg startede for snart otte år siden, ville folk ikke uden for Nyborg for at spille. Ikke om de skulle ud at spille med andre. De spillede med hinanden, og det var fint nok. Men så fik vi et samarbejde med OB Bordtennis, og så har vi lavet nogle singlestævner sammen, og nu er vores spillere helt pjattede med at komme ud," fortæller Lene Friis.

Til de lukkede stævner inviterer OB Bordtennis også et par andre fynske klubber, og stævnerne er en stor succes med cirka 40-50 deltagere hver gang, hvor spillerne er inddelt styrkemæssigt i rækker.

"Mange af dem man møder til stævnerne, er også nogen, der har spillet, da de var yngre, og så møder man dem igen. Det er jo meget skægt," påpeger Lene Friis.

Fra pauseunderholdning til medlemmer

Nyborg Bordtennisklubs veteranafdeling har ikke så meget med den øvrige klub at gøre. Veteranerne spiller to gange om ugen om formiddagen, mens de andre spiller om aftenen. Alligevel er veteranafdelingen den største afdeling i klubben. Både tidligere spillere og helt nybegyndere er strømmet til. Blandt andet har et par politibetjente fået øjnene op for bordtennisklubben.

"Der er mange, der først er begyndt at spille efter, de er blevet pensionister, og de kæmper som gale. Vi har tre tidligere politifolk, og de har stået og tjattet lidt til bolden på politistationen førhen, når der har været pause, men de har jo aldrig lært at spille, så da de holdte med at arbejde, kom de herop og spillede. Nu kommer de hver eneste gang," siger Lene Friis.

Også mere øvede spillere har fundet battet frem igen.

"Der er kommet nogle gamle bordtennisspillere tilbage. Nogle der har spillet, da de var unge. De har tidligere været fynske mestre, og de synes, det er en dejlig idræt at komme tilbage til her så mange år efter," udtaler Lene Friis.

Spiller med alle

Hun er selvsagt blandt de allerbedste veteranspillere i klubben, men hun spiller med glæde med de mindre øvede.

"Jeg kan nok tæve dem alle, men jeg spiller gladeligt med alle, og jeg synes, at det er sjovt at spille. Når de slår lidt med mig, så er det jo sjovt, fordi jeg kan holde bolden i gang. Efter jeg er startet deroppe, så mener de, jeg skal lære dem noget nyt, men det er jo håbløst at lære sådan nogle gamle mennesker noget nyt," griner Lene Friis.

Perfekt for ældre

Bordtennis bliver ofte set som en ideel idræt for ældre. Den kræver ikke lige så stor fysisk udfoldelse og kontakt som eksempelvis fodbold eller håndbold, og er ikke ligeså belastende på knæ og led som eksempelvis badminton eller tennis. Alligevel er der rigtig god mulighed for at få sved på panden.

"Jeg tror, at der er mange, som har fundet ud af, at bordtennis faktisk er en idrætsgren, man kan have stor fornøjelse af, selvom man er ved at være gammel, og kroppen ikke vil det, som den har villet engang," pointerer Lene Friis.

"Vi har lige fået to nye damespillere her i foråret. De har tidligere spillet badminton, men det var for hårdt, så ville de gerne prøve at spille bordtennis. Det har indtil videre været en stor en succes, så nu slæber de nogle nye med," fortæller Lene Friis.

Vigtigt med det sociale

Hun nyder selv at spille, og hun mener, at det sociale er en vigtig del af klubben, og at deres succes skyldes en blanding af, at de samles om at dyrke idræt i et socialt fællesskab.

"Jeg vil spille så længe, at mine ben og min ryg kan holde til det. Det er en fornøjelse at komme derop og en stor del af det, er jo også det sociale. Vi har desværre ikke et fint klublokale, hvor vi kan sidde at hygge os og få kaffe eller en øl. Vi har kun to ældgamle gymnastiksale, men skidt med det. Vi kommer alligevel, og alle får alligevel snakket med hinanden, og det er blandt andet også netop derfor, de kommer," slutter Lene Friis.