Få styr på træet i dit bordtennisbat

Alle bordtennisspillere har et bordtennisbat. Som regel et dyrt et. Men spiller battets træsammensætning nogen rolle? Ja, det kan du tro!

Træet i dit bordtennisbat spiller en større rolle, end du tror. De færreste ved faktisk ikke, hvordan træet kan påvirke deres spil. Foto: Bent Nielsen

Rigtig mange bordtennisspillere går op i deres bordtennisbat og det kan lynhurtigt blive meget nørdet, når man dykker ned i battets univers. For det er et kæmpe univers, men de færreste kan finde hoved og hale i, hvordan det hele hænger sammen.

Giang Trung er uddannet ingeniør og har derigennem lært om sammensætningen af forskellige materialer. Derudover har han en stor interesse for bordtennisbat, og så er han administrator på den internationale hjemmeside, TableTennisDaily, hvor han anmelder de nyeste bat og giver gode råd til spillere fra hele verden.

Sammen med ham prøver vi her at give et lille indblik i og ikke mindst overblik over træet i bordtennisbattet.

Jo hårdere en træsort er, jo bedre skal man være til at styre den. Det handler meget om personlige præferencer.

Giang Trung

Vælg træsort efter dit niveau

Ifølge reglementet fra International Table Tennis Federation skal et battræ bestå af minimum 85 procent træ. De resterende 15 procent kan være hvad som helst, som batproducenterne vælger at proppe i.

Batinteresserede har måske hørt om træsorterne ayous, kiri og balsa, som er de tre træsorter, man oftest bruger som kernemateriale i battræet. 

Et bordtennistræ består imidlertid enten af fem eller syv lag af materialer. Giang Trung anbefaler begyndere og let øvede spillere et femlagstræ, da det giver bedre kontrol, fordi battet ikke er lige så stift. Typisk er battræ med syv lag en smule hurtigere og dermed sværere at styre.

"Rigtig mange spillere bruger battræet Andro Temper Tech All+. Det er et godt allroundtræ, men også Yasaka, Inzone, Stiga og Tibhar har gode allround-battræ til begyndere og let øvede spillere," mener Giang Trung. 

Ifølge ham skal man højest købe et battræ, der er allround eller allround+, hvis man ikke er så øvet. Det må ikke blive mere offensivt, da det så vil blive for svært at kontrollere.

Er man en mere øvet spiller, har man oftest udviklet sin egen spillestil, og man har dermed sine egne præferencer. Der er både offensive og defensive spillere, og generelt skal man have et lidt langsommere bat, hvis man er defensiv. Hovedet på de defensive battræ er også for det meste lidt større.

Jo hårdere træ, jo dygtigere skal du være

Hver enkelt lag i battræet er forskelligt fra de andre, og det kan være hårdt (af hårde trætyper), eller det kan ligeledes være blødt. Her bruges mange forskellige trætyper.

Batproducenterne oplyser ikke, hvad hvert enkelt lag består af. Ofte oplyser de kun, hvad det yderste lag består af. Det yderste lag er det, man kalder for yderfinér, som mange bordtennisspillere nok har hørt om.

Battræ for begyndere er oftest udstyret med et blødt yderfinér, der er let at kontrollere. Det kan for eksempel være den føromtalte træsort, ayous, eller træsorten limba, der bliver brugt. Hvis man vil have et lidt hårdere yderfinér, kan der for eksempel bruges træsorten koto.

"Jo hårdere en træsort er, jo bedre skal man være til at styre den. Når man bruger et lidt hårdere yderfinér, er der måske brugt nogle lidt blødere materialer indenunder. Sammensætningen kan give forskellige egenskaber, men også boldfølelse. Det handler meget om personlige præferencer," fortæller Giang Trung. 

Det er godt at kende sine lag

Valget af materialer handler altså både om, hvor god man er til at styre battet, men også hvad man kan lide. Mange spillere har nok hørt om, at der kan være carbon i et battræ, men folk har ofte en lidt forkert opfattelse af, hvordan et battræ med carbon hænger sammen. 

"Det lag, som folk kalder for carbon, er som regel en blanding af carbon og noget andet. Mange kalder det bare for carbon, men det er faktisk forkert. I virkeligheden hedder det et kompositlag. Når man køber de lidt dyrere battræ, så oplyser producenten ikke kun, hvad yderfinéren består af, men ofte også hvad kompositlaget består af, hvis der er et kompositlag i battet," udtaler Giang Trung.

"For eksempel er det populære ALC-battræ en blanding af carbon og arylate. Carbon er et vævet fiber, som man bruger til at give stivhed og fart i battet, og for at give noget fleksibilitet og kontrol kombinerer man det med en blødere fiber. De to fibre tilsammen kaldes altså for kompositlaget," fortsætter han.

Et battræ består altså af mange lag i uendelig mange kombinationer. Er der et kompositlag i battet, er det for det meste et battræ med syv lag.

"Det yderste lag er yderfinéren, så kommer ofte kompositlaget, som kan være carbon eller hvad som helst, så ligger der et mellemlag, og derefter er kernen, og så fortsætter det på samme måde udad igen. Det er oftest den måde, de laver battræene på. Dog kan komposit-laget også ligge helt inde ved kernen. Det er det, som Buttefly kalder for Innerfiber," forklarer Giang Trung.

Du kan godt mærke forskel på træet

Men hvor stor forskel er der overhovedet på de forskellige battræ? Giang Trung mener, at man godt kan mærke forskel.

"Nogle af de tyske mærker kan måske godt ligne hinanden, da de kan være lavet på samme fabrik. Ellers er der en forskel og variationer i blandt andet træsorterne, der er brugt i de forskellige mærker, som kan give forskellig føling. Der kan også være forskel på tykkelsen på battræet, som kan have en del at sige. Et tykt battræ er oftest hurtigt," pointerer han. 

Derudover kan et battræ variere i vægt og greb.

Langt de fleste spillere verden over bruger enten et konkavt eller lige greb. Knopspillere bruger oftest et lige greb, da battet så er lettere at dreje, så man kan snyde modstanderen. Generelt siger man, at spillere der godt kan lide at spille baghånd, kan have en fordel i at spille med et konkavt greb.

Kinesere har ofte meget baghåndsfatning. Det vil sige, at de holder battet på en måde, der gør, at det er lettere at spille baghånd, og derfor bruger de lidt mere det konkave greb. Europæere vælger generelt lidt mere det lige greb. Måske fordi vi er lidt mere forhåndsorienteret, men der er mange forskellige meninger om grebet på battet. 

Det er en god idé at prøve sig frem

Hvis du gerne vil have mere hjælp til at finde ud af, hvilket bat du skal have, kan du enten ringe eller tage ind forbi Danmarks største bordtennisbutik, Bordtennisexperterne, som ligger i Aarhus.

Her kan man prøve mange forskellige bordtennisbat, men man kan også komme langt ved at prøve sine klubkammeraters bat til en træning hjemme i klubben. Det kan være både sjovt og lærerigt i sig selv at skifte for en kort bemærkning.