Cyklecross/gravel

CX/Cyklecross, Gravel - kært barn har mange navne. Men hvad går det ud på, og hvad er egentlig forskellen på de to discipliner?

Cyklecross er en disciplin i cykling, hvor deltagerne konkurrerer på en rute, der er en kombination af veje, marker og stier med forhindringer eller stigninger, der tvinger rytterne til at springe af og på cyklen. Cyklecross-løb er ofte korte events, hvor man typisk kører højst en time for fuld damp, og man er i "rød zone" hele tiden. Ruterne er korte og oftest på rundstrækninger. Der kan være krav til tekniske passager, såsom trapper og bomme. 

Gravelcykling er mere 'endurance'-agtigt, og bliver mere og mere manges foretrukne vintertræningsværktøj. Turene er ofte længere, og man har ikke nødvendigvis de samme tekniske udfordringer på gravel-turen. Man vil eksempelvis typisk ikke skulle have af- og påstigninger af cyklen, som er typisk for et cyklecross-løb. Kort fortalt så er gravel cykling en kombination af landevejscykling (asfalt) og cykelcross (mudder), hvor man kører på asfalt såvel som skov-, mark- og grusveje.

Der er også tekniske forskelle på cyklerne, man bruger til de to discipliner, selv om de på afstand ofte ligner hinanden meget: Typisk vil baggaflen på en gravelcykel være lidt længere, kronrørsvinkelen lidt mere afslappet, og kranken en smule lavere end en crosscykel. Man sidder altså mere oprejst og afslappet på en gravelcykel. En crosscykel er derimod generelt mere aggressiv i opbygningen, da løbene i cyklecross normalt er kortere. Ligeledes har en gravelcykel ofte flere flaskemonteringssteder end en crosscykel. Man vil også typisk køre med lidt større dækbredde på gravelcyklen, grundet større komfort, samt der er plads til skærme.