Buddy-ordning giver børn medansvar for trivslen i MTB Horsens

Respekt for hinanden er en del af kulturen.

Nogle har en cykel fra Harald Nyborg, som de også bruger til at køre i skole. Andre har en cykel til 50.000 kroner. Forskelligheden må aldrig have betydning for ens lyst til at blive ved, siger formand for MTB Horsens Tommy Rybka. Foto: Roar Paaske

TEMA OM MOBNING: Næsten hvert 10. barn er stoppet til en fritidsaktivitet på grund af mistrivsel. Endnu flere oplever drillerier og social udelukkelse. Men det er ikke blandt de 10-12 børn på MTB Horsens’ Børn & Unge hold 1, at der bliver bidraget til statistikken.

Ikke fordi der er en nedskrevet strategi om at komme mobning og mistrivsel til livs. Men fordi klubbens ånd bygger på respekt for hinanden.

”Skal vi ikke bare hygge os med det,” sagde Tommy Rybka, da klubben blev dannet for seks år siden.

Så MTB Horsens blev en motionistklub, som handler om sammenhold, kammeratskab, glæden ved at skulle til træning – og ikke mindst – tage glad hjem.

Det betyder, at vi tager os ordentligt af hinanden, og det er til at efterleve, uden det behøver at blive skrevet ind i en handlingsplan.

”Det handler om, at børnene har det sjovt, ikke griner ad hinanden, hvis nogen vælter, og er glade, når de tager hjem. Det fornemmer vi, at de gør. Det er også det, vi hører fra forældrene. Vi møder ingen negativitet fra forældre. Tværtimod har vi stor opbakning og modtager anerkendelse. Og det er nok det, vi måler os på,” siger Pia Simonsen, som er den ene af tre trænere for Børn & Unge-holdet.

Trænertrioen på MTB Horsens' Børn og Unge-hold. Fra venstre August Linnet, Sebastian Andersen og Pia Simonsen.Trænertrioen på MTB Horsens' Børn og Unge-hold. Fra venstre August Linnet, Sebastian Andersen og Pia Simonsen.Foto: Roar Paaske

Sebastian Andersen, 36 år, og August Linnet, 24 år, er de to andre.

Forklar skæld ud

Da træningen starter, bliver børnene kaldt ind på række.

'”Vi tager lige en præsentationsrunde, for vi har to nye med i dag,” siger Pia Simonsen.

Ludvig, 10 år, jeg har kørt i 1 år og så fremdeles. Ludvig har siden sidst haft fødselsdag og fået et par nye solbriller, bemærker Pia.

”Er der andre, der har haft fødselsdag siden sidst?” spørger hun.

Træningen starter med teknisk træning på den parkeringsplads i Bygholm skov, hvor børnene mødes. Først skal børnene køre rundt på et lille areal og hilse på hinanden med håndslag. Hurtigt bliver arealet større. Efter seks forgæves appeller om at holde sig på det lille stykke, må træner Sebastian Andersen hæve stemmen.

”Nu har jeg sagt det seks gange. Hold jer hernede,” råber han.

God tone og respekt for hinanden er en del af kulturen i klubben, men når målgruppen er mellem 7-14 år, er det indimellem nødvendigt at ty til kontant hånd. Man kan godt råbe højt og skælde ud, men så forklarer man hvorfor.

Hænger ikke nogen ud

Næste øvelse handler om at bruge forbremsen til at løfte baghjulet. En af pigerne er bange for at vælte forover. Sebastian kalder alle ind på række. Sammen med træner August viser han, hvor langt op baghjulet kan komme, før man vælter forover. Selvom August er tæt på at stå vertikalt i luften med cyklen, vælter han ikke.

Det kan være i situationer som denne, hvor der nemt kan falde en kommentar om, hvad man tør eller ikke tør. Men det bliver der slået hårdt og prompte ned på.Det kan være i situationer som denne, hvor der nemt kan falde en kommentar om, hvad man tør eller ikke tør. Men det bliver der slået hårdt og prompte ned på.Foto: Roar Paaske

”I skal ikke være bange for at vælte. Man kan have rigtig meget fart på uden at vælte,” siger Sebastian.

På intet tidspunkt i forevisningen italesættes eller adresseres pigens angst for at styrte foran gruppen. De tiltales som en samlet enhed.
Er det en bevidst handling?

”Jeg ved ikke, hvor bevidst det er, men vi er bevidste om ikke at hænge nogen ud,” siger Pia Simonsen og påpeger, at det snarere handler om intuition, og hvordan man selv ville have det med at blive trukket frem.

Det kommer sig også til udtryk, hvis deltagerne, bevidst eller ubevidst, hænger hinanden ud.

Skulle det ske, at nogen drister sig til at sige ’Ej, tør hun ikke det’, bliver der grebet ind med det samme og italesat, at ’det ved du måske ikke, men sådan siger vi ikke her’.

”Forældre skal være med at til at skabe en god stemning og kun kommentere, hvis det er positive tilråb, Vi forventer opbakning til klubben og de frivillige. Husk, det er dit barn, som cykler - ikke dig selv,” står der i klubbens forældreguide.”Forældre skal være med at til at skabe en god stemning og kun kommentere, hvis det er positive tilråb, Vi forventer opbakning til klubben og de frivillige. Husk, det er dit barn, som cykler - ikke dig selv,” står der i klubbens forældreguide.Foto: Roar Paaske

Buddy-ordning fungerer

Også blandt trænerne kan de gode intentioner slå fejl, men det er ikke en falliterklæring. Det vigtigste er, hvordan man håndterer det og tør tale om det på en god måde. Alle trænere i klubben har derfor været på konflikthåndteringskursus. Kurset indbefatter også viden om konfliktens natur, og alene den tilvejebragte viden har været ekstremt givtig, fortæller formand Tommy Rybka.

Den tekniske træning på parkeringspladsen er ovre, og holdet skal nu ud og køre. Inden de kommer så langt, får de erfarne børn medansvar for kulturen.

”Vi skal bruge nogen, der vil være buddy for de nye og forklare tingene,” siger Pia Simonsen.

Størstedelen af børnene rækker hånden i vejret. Ludvig får den ene buddytjans. Hans skuldre løfter sig lidt.

”Jeg skal nok lære ham det hele,” lyder det.

Børn & Unge-holdet har eksisteret i to år, og der er venteliste. MTB Horsens overvejer at oprette et juniorhold.Børn & Unge-holdet har eksisteret i to år, og der er venteliste. MTB Horsens overvejer at oprette et juniorhold.Foto: Roar Paaske