Sikkerhed på MTB: Kør med omtanke
Se video med 3 gode råd til at cykle i skoven - og undgå at blive én af dem, der kommer alvorligt til skade.
Styrt er en del af MTB-sporten, men for mange kommer alvorligt til skade på deres mountainbike-tur i skoven.
Ulykkernes himmelflugt
I 2008 behandlede skadestuerne i Odense og Svendborg 34 MTB-ryttere.
I 2014 steg tallet til 121, og i 1. halvår af 2015 til 74.
Overlæge Jens Lauritsen fra Odense Universitetshospital bekræfter, at stigningen er fortsat siden da. De to skadestuer dækker fem procent af befolkningen.
Én af grundene er, at vi måske ikke altid kører lige klogt ude i skoven.
Måske du kan huske et tidspunkt på en af dine ture, hvor risikoen var lidt for stor i forhold til gevinsten?
I videoen får du tre gode råd til, hvordan du med lidt mere omtanke kan få en meget mere sikker tur i skoven.
- Tjek sporet - gerne til fods
- Er du træt? Kør mere sikkert
- Igen og igen - kør de svære stykker
Se de tre tips uddybet i videoen.