Video: Glem modepolitiet på MTB
Flats eller klikpedaler, baggy pants eller stram lycra? Hvad skal du egentlig have på, når du kører MTB? Vores vigtigste råd er, at du kører med det, du har det godt i.
Som ny motionist på mountainbike kan det være svært at overskue junglen af uskrevne regler og modediller i sporten. Skal du f.eks. køre med klikpedaler eller flats? Også i forhold til tøjvalg kan der store udsving - nogle mountainbikere er mest til stramt lycra, andre foretrækker løsere tøj.
Det bedste råd til dig, der er ny på MTB, er faktisk at cykle i det tøj, du føler dig mest komfortabel i. Det forklarer vores MTB-instruktør Mette Thorning i videoen herover. Her kan du også høre, hvorfor hun anbefaler nybegyndere at starte med flats.
God fornøjelse!