'Jeg bliver simpelthen så glad i låget af at cykle'

Henriette Rald er medstifter af kvindeholdet Team Change, og hun har oplevet en stigende interesse for landevejscykling blandt sine kønsfæller. Hun skrev i foråret om de mange kvindeinitiativer, der så dagens lys, og nu følger hun op med denne klumme.

Ordene i overskriften er Gunver Sommers i en Facebookopdatering fra april i år, efter at hun havde cyklet 70 km med 26,4 i snit. Gunver har været en del af Team Change, siden vi etablerede kvindecykelholdet for et år siden.

Læs også: Flere træningshold for kvinder ser dagens lys

Sasha Maria Dupont havde sin debut på teamet her i foråret. Da hun afsluttede sin første træningstur foran Ballerup Super Arena, udbrød hun helt spontant: "Hvor var det fedt – jeg bobler helt inden i!"

Begge ryttere udtrykker meget præcist, det - mange af os føler, når vi cykler, og når vi cykler sammen – stor glæde.

Cykelglæden smitter

Team Change begyndte som en lille Facebookgruppe og fire forfrosne cykelryttere på Værløse Flyvestation. I dag, godt og vel et år senere, er der over 150 medlemmer på FB og 40-50 aktivt cyklende kvinder i alle aldre, der træner sammen hver mandag. Nogle har tilmed været i Sverige på en dagstur, andre har kørt Tøserunden sammen og en tredje gruppe testede en hel uge på Mallorca og kom hjem med varme anbefalinger til resten. Der har også være et aftenarrangement om fysioterapi og bikefit og så et mekanikerkursus.

Find et kvindehold nær dig

På dette kort kan du finde en oversigt over træningshold for kvinder rundt om i landet:

Her i begyndelsen af juli holdt vi sommerafslutning. Først to timers intens træning med intervaller, jagt og sidevindskørsel. Og så total hygge, vin, lækker mad og snak, masser af snak. Selvfølgelig er cyklen og cykeltræningen omdrejningspunktet for vores hold, men det er tilsat et helt enormt varmt og stærkt socialt fællesskab.

Jeg vil gå så langt som til at sige en stor omsorg og interesse for hinanden. Og det er ikke noget, der bare sker af sig selv, når mennesker mødes. Der sker noget helt særligt derude på landevejen under hjelmen, bag brillerne mens der trampes i pedalerne.

Det stærke fællesskab

Jeg tror, det handler om den måde cykling er en holdsport på. For det er en vi-hjælper-hinanden-sport, når den er bedst. Hvem har ikke fået et hjul på vej hjem, når kræfterne svigtede? Hvem har ikke ligget på pace i den kraftige modvind? Fået en hjælpende hånd med at skifte en slange? Et godt råd om svingteknik, eller en bid af en andens energibar, når man gik sukkerkold?

Vi kører ud sammen, og vi kører hjem sammen. Ingen bliver efterladt. Det er nogle stærke værdier, som hurtigt forplanter sig i gruppen og sætter deres præg på fællesskabet. En fællesskabstype, som jeg tror, passer ekstraordinært godt til kvinder. Og som jeg tror, er en del af forklaringen på, at kvindecykling boomer i disse år. Lea Bergstedt udtrykker det samme på en lidt anden måde. Hun er holdkaptajn på et af de tre kvindehold hos Køge Bike Ladies og skrev for nylig følgende til mig:

Læs også: Derfor er kvindehold i MTB en god idé

"Det er centralt for kvindeklubberne at have fokus på det sociale og inkluderende fremfor kun at fokusere på konkurrence og formforbedring. Kvinder nyder cykling, når det er en holdsport. Der skal være plads til individuelle præstationer ved løb, men til træningen er holdånden stærkere, end jeg har oplevet blandt mænd."

Følger man Køge Bike Ladies Facebookgruppe, er man ikke i tvivl om, at der er et stærkt fællesskab. Eller for den sags skyld Hold Q i Holbæk eller et af de mange andre kvindehold over hele landet.

Vi går ikke ned på udstyr

Der er også en anden trend, som jeg har bemærket, og det er kærligheden til udstyret. Alle dygtige cykel-forretningsfolk bør i den grad være opmærksom på kvinderne som en ekstrem attraktiv målgruppe. Efterhånden som fællesskaberne opstår, og glæden til sporten vokser, så vokser ønsket om godt og lækkert udstyr også. Vel at mærke udstyr tilpasset kvinders størrelse og statur.

Se bare på min søster Agnethe Rald. Hun blev bidt af landevejscykling allerede efter første prøvetur på en lidt for stor låneracer for 5 år siden. 20 km på landevejen, mere skulle der ikke til, før hun gik ud og investerede i sin første cykel. Den gang var det et prisfornuftigt køb, en aluminiumsramme til 8000 kr., mere behøvede hun ikke. Hun overtog et par gamle cykelsko fra min søn. Brugte løbejakken, når det var koldt og så videre i den dur.

I denne uge skal hun og jeg ud og se på en ny cykel til hende. Efter et år med Team Change og ikke mindst en tur til Mallorca er hun i den grad klar til at investere i en opgradering. Nu skal det være en carbonramme med all the fixes, gerne nye sko og det kunne nu også være sjovt med en Garmin, der viser stigningsprocenter og højdemeter. Når købet er i hus, vil hun bikefittes hos Michael fra PeakPower for at være sikker på, at det hele spiller maks. Derfra tør jeg slet ikke tænke på, hvordan det bliver at køre en jagtstart sammen med hende.

På den anden side - hun er om nogen rundet af de sociale fællesskabsværdier, så hendes nye styrke vil med garanti komme hele holdet til gavn!