En klassiker fra 1895

Stjerneløbet er en af de få danske landevejsklassikere og blev kørt for første gang i 1895 - et år før den første udgave af Paris-Roubaix.

Mange forbinder nok Stjerneløbet med et spektakulært eliteløb. Men for fem år siden blev motionsrytterne inviteret med til cykelfesten. Siden da har flere hundrede cykelmotionister været med til at skrive sig ind i historien med forskellige koncepter.

De 60 bedste 

Eliteløbet har altid haft 60 ryttere til start. Det specielle ved Stjerneløbet er, at løbet er fordelt over fem ruter. Alle rytterne i eliteløbet skal køre alle ruterne og starter samtidig men i fem forskellige startbokse, der står ud for de enkelte ruter. Herfra har hver rytter sin egen unikke kombination af rækkefølgen af de enkelte ruter. Ole Ritter, Bo Hamburger, Magnus Cort og Michael Valgren har alle vundet løbet. 

Se den samlede liste over vindere fra løbets begyndelse her.

Motionsløb for hele familien

DGI var med til at relancere Stjerneløbet efter en længere pause. Det gav plads til motionsrytterne og familier, der fik muligheden for at køre på dele af stjerneruten. Cykelløbet har de seneste år haft forskellige koncepter. 2019-udgaven samler penge ind til seks velgørenhedsorganisationer med to ruter på 68 km for motionister og 18 km for familier. 

Et tilbageblik på Stjerneløbet

Video fra Stjerneløbet gennem tiden.