Bliv en bedre landevejsinstruktør - tag på temakursus

Hjælp dine klubkammerater til at nå deres cykeldrømme med målrettet træning. Tag sidste del af instruktøruddannelsen.

I takt med at cykling bliver mere og mere populær og klubmedlemmernes cykelambitioner stiger, øges kravene til kvalificerede instruktører. Instruktører som har viden og kompetencen til i samarbejde med cykelmotionisten at udvikle og designe strukturerede og langsigtede træningsplaner. 

Modul 3 i DGI’s samlede instruktøruddannelse består af en række temakurser. Temakurserne giver dig mulighed for at få specialiseret viden indenfor forskellige relevante områder.  Du kan vælge at tage et enkelt kursus eller flere alt efter interesse og behovet i din klub.

Hvem kan tage uddannelsen?

Temakurserne henvender sig til dig, som ønsker en viden og forståelse for opbygning og design af langsigtede og strukturerede træningsforløb for den ambitiøse cykelmotionist.

Du skal have gennemført uddannelsesmodulerne som kaptajn og træner for at deltage.

Det lærer du?

Kurset giver dig kompetencen til at udarbejde motiverende og udfordrende træningsplaner med fokus på en succesfuld målopfyldelse af cykelmotionistens langsigtede mål. Derudover giver kurset kompetencen til at kunne instruere klubbens medlemmer i grundlæggende træningsplanlægning.

Der udbydes blandt andet temakurser med fokus på

  • Kost, væske og cykling
  • Data i træning
  • Kommunikation og motivation
  • Core og styrketræning