MTB-debutantens dagbog: Utrygheden er forsvundet

Læs den spændende afslutning på Barbaras dagbog som ny deltager i MTB-løb.

Barbara Obenhaupt har fået stor støtte af sin familie. Foto: Privat foto

Hvordan er det at stille op til et MTB-løb som ny i sporten? Det forsøger vi at få svar på her!

Dgi.dk har bedt 36-årige Barbara Openhaupt om at skrive som sine oplevelser som ny i MTB-sporten og ny til MTB-løb. Hun har i løbet af sommeren kørt de seks afdelinger af DGI Midt- og Vestsjællands MTB-cup.

Læs Barbaras første dagbog her: Debutantens dagbog: Vil folk råbe af mig, fordi jeg er langsom?

Og den anden her: Debutantens dagbog: Jeg skal være mere cool!

Dette er hendes tredje og sidste dagbog:

Ferie! Aaah tid til at få slappet af, hygge med familien og træne en masse. Eller…? I hvert fald de første to ting, for meget træning blev det ikke til i sommerferien. Faktisk kun en løbetur på 5 km. Til gengæld har jeg vandret en del i fjeldene på Færøerne, og det kan man godt mærke i lårbasserne.

Jeg har efter sommerferien også været på to DGI-kurser - pumpeteknikkursus og et begynderkursus for kvinder. Begge - men især det sidste - har været helt vildt godt! Jeg har fået styr på grundpositioner, bremseteknik og teknik på op- og nedkørsler.

Fakta om Barbara

  • Barbara Obenhaupt
  • Gift
  • Mor til to
  • 36 år

Jeg har også været med mine døtre til børne-MTB træning i den lokale MTB-klub et par gange. Hold da op de unger er seje! Mellem fem og otte år og de kører op på forhindringer, der får mit hjerte til at stoppe.

Men når de kan, så kan jeg også! Og det har fået mig til at køre over stablede træstammer, drops, broer osv. Når jeg er med på sidelinjen med børnene, føler jeg ikke øjnene er på mig, og jeg kan gøre det i et tempo, der passer mig, og dét er overraskende givende.

Især opkørslerne har været en udfordring, men nu kender jeg jo teknikken. Armene ind, rumpen frem på sadlen og så bare hjule derop ad… Det gør jeg sgu!

De sidste tre afdelinger

Der er begyndt at tegne sig et mønster – som jeg dog glemmer, hver gang jeg møder op. Turen i bilen til startområde er fyldt med god stemning og forventningens glæde og en smule nervøsitet. Er jeg i god tid, tager jeg en tur på ruten inden, så jeg er forberedt på, hvad der kommer, når startskuddet lyder. Oftest tænker jeg, at den rod og den sten kan jeg da ikke komme over, og den der bakke er da helt hen i vejret, hvad tænker de dog på – hvad tænker jeg på!

Startskuddet går til første gruppe, så anden, så tredje og så til min gruppe. Glemmer alt om rod, sten og bakke, og tør pludselig godt satse lidt ekstra – og så viser det sig jo, at jeg sagtens kan. Okay, den der ret stejle bakke får måske bugt med mig på tredje omgang, men det er helt fint. Det er jo slut liiige om lidt.

Bliver stadig lidt presset af at have nogen liggende bag mig, men hvor jeg i starten steg af, bliver jeg nu på cyklen og lader dem køre forbi, når der er plads til det. Langt størstedelen giver signal, få siger intet.

Det er deres problem, jeg ved løbsledelsen gør meget for at ”opdrage” på folk. Nogle siger ”godt kørt”, når de ræser forbi og kan se, hvor meget jeg kæmper. De kan nok godt selv huske, hvordan det var, og ved det betyder rigtig meget. Og lige så hurtigt som det hele startede, lige så hurtigt er det slut. Yes! Jeg gjorde det!

Har den fedeste følelse af at have rykket mine grænser lidt mere endnu en gang.

Hvad har jeg lært

Til fjerde afdeling skred jeg ud i noget sand, og efter jeg kom op på cyklen igen, var kæden faldet af. Nu var det pludselig kun mig selv, der kunne fikse det, men efter DGI´s mekanikerkursus for kvinder, havde jeg mod på at forsøge.

Kæden på, men nu ville den ikke bevæge sig. Efter et kig på gearet, gik det op for mig, at det nok var her, miseren var. Det lykkedes til min store glæde at fikse det. Det var en fed følelse.

Skift af slange fik jeg testet af til en træning. Det gik også fint og gør nu, at jeg ikke frygter defekter som før.

Jeg er stadig en af de langsomste til løbene. Men det er okay. Jeg bliver på cyklen, og jeg bliver bedre efter hvert løb, fordi jeg presser mig selv lidt mere, end jeg ville gøre til en normal træning.

DGI MTB-uddannelse

I DGI har du mulighed for at uddanne dig til MTB-instruktør enten på eget initiativ eller gennem din klub.

Her lærer du, at tænke dig ind i teknikkerne og afkode terrænets muligheder.

Du lærer ligeledes at udvikle aktiviteter og forholde dig til dine ryttere, så de når deres egne mål.

Jeg kan nu pludselig pin-pointe, når min teknik fejler, og hvad jeg skulle have gjort anderledes.

Min indmeldelse i en mountainbikeklub var en rigtig god beslutning. Her lærer jeg også nyt, møder nye mennesker, og har jeg et spørgsmål til teknik, udstyr eller andet, er der altid en, der kan hjælpe. De strukturerede træninger med uddannede instruktører gør, at der er en rød snor gennem året, hvad end man er til intense intervaller eller rolig ture.

De målrettede DGI-kurser har også hjulpet mig. Der er mange forskellige kurser, og man kan vælge at slå ned på lige netop den teknik, man gerne vil have pudset af og få udbygget, så man bliver bedre.

Det har været en forrygende cup. Jeg har virkelig udviklet mig i løbet af de seks afdelinger.

Ved første afdeling holdt jeg konstant ind til siden for at lade andre komme forbi og kunne ikke komme over forhindringerne. Det samme skete i anden afdeling. Tredje afdeling havde jeg lovet mig selv at være en smule mere modig og blive på cyklen uanset hvad! Men det havde jeg på ingen måde modet til.

Jeg blev utryg, når de blæste forbi mig. Fjerde afdeling gik bedre. Femte afdeling tænkte jeg ikke specielt over det og til sidste afdeling fyldte det slet ikke hos mig, og jeg blev på cyklen.

Min opfordring

Det jeg savner er, at de der kører lige så langsomt – eller næsten lige så langsomt - som jeg, ikke udebliver fra løbene. Jeg kunne godt tænke mig, at de dukkede op og kørte nede i ”mit” felt. Jeg ved godt, at der er langt op til en eventuel podieplads, men det er da sjovt alligevel! Jeg kommer aldrig nogensinde i den liga, men jeg nyder at deltage.

Gennem vinteren skal jeg løbe DGI-crossløb. Fire afdelinger i alt, det bliver godt. Så bliver vinteren brugt på dét, mens vi venter på den næste DGI MTB cup.

Jeg glæder mig!

MTB-konsulentens ord

Mette Thorning er idrætskonsulent for mountainbike i DGI Midt- og Vestsjælland og har fulgt Barbara på første række.

”Det har været en utrolig fornøjelse at følge Barbaras udvikling gennem cuppen. Hun har et ukueligt gå-på-mod, som helt sikkert har hjulpet hende, når det gjorde ondt i benene eller hun for 117. gang blev overhalet. Samtidig har det været fedt at læse hendes oplevelser på skrift, for mange af de tanker hun gav udtryk for, var jo de samme jeg havde, da jeg startede med at køre mountainbike og køre løb.”

Spørger man Mette, hvilket råd hun vil give en debutant til et mountainbikeløb, siger hun følgende:

”Træk vejret, slap af og nyd turen. Der er ingen, der ser, om det er dig, der kommer sidst ind, og ingen holder regnskab med, hvor mange gange du måtte stå af og trække. Alliér dig eventuelt med en ven eller veninde, som også kører med og aftal, at I kan følges en runde eller under hele løbet. Det er essentielt, at man har en god oplevelse af sit første løb, ellers er sandsynligheden for, at man gider igen lille. Er du bange for at være i vejen, så læg din frygt ved startstregen. Der er plads til alle i et motionsløb, og jeg gør meget ud af til mine løb at kommunikere dette ud.”

”Prøv det af, også selv om du tænker, det ikke er dig. Mit første mountainbikeløb var på et afbud fra en af min fætters klubkammerater, for bare det at melde mig til et løb, var på daværende tidspunkt en smule grænseoverskridende. Jeg endte på podiet med en andenplads – men vi var også kun to kvindelige deltagere, så den var ikke så svær.”

Mette tog med og tænkte, at hun bare kunne nøjes med at køre en enkelt omgang, hvis det ikke var hende. Men det var det, og siden da har Mette kørt mange løb.