Det myldrer frem med MTB-spor i de danske skove

OnTrail-projektet, der kortlægger og graduerer danske mountainbikespor, har indfriet sin målsætning om 100 spor før tid. Nu er ambitionen det dobbelte, for interessen har overgået al forventning.

De danske mountainbikespor er populære som aldrig før, og derfor har projektet OnTrail siden oktober 2017 arbejdet for at få skiltning og udfordringer til at hænge sammen på sporene – helt som man kender det fra skisport. Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Cykle Union, DGI og Naturstyrelsen, og fik 10,7 millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden.

Læs også: Projekt skal forbedre turen på 100 MTB-spor

Da OnTrail blev indledt i 2017 var målsætningen, at 100 spor skulle kortlægges, men interessen har været så stor, at projektet er forlænget med et halvt år til oktober 2020. Samtidig er målsætningen fordoblet, så ambitionen nu er at kortlægge 200 spor. Det fortæller en glad Christoffer Riis Svendsen, der er projektleder i OnTrail og udviklingskonsulent i DCU.

Sådan foregår gradueringen

Når Christoffer Riis Svendsen gennemgår et spor, er det for at give en vurdering af sporet sværhedsgrad på det pågældende tidspunkt. Det foregår i dialog med sporbyggerne om, hvad der evt. kan gøres for at bevare gradueringen i forhold til slid eller i forhold til at ændre sværhedsgrad enten op eller ned.

Christoffer kan altså hjælpe med at ændre et spor fra at være blå til rød, hvis det ønskes, eller komme med ideer til ændringer til at gøre sporet mere slidstærkt, teknisk eller flowy. Der indgår således en stor del rådgivning og vejledning omkring muligheder for at justere sporet.

Når Christoffer og sporgruppen har været igennem sporet og blevet enige om eventuelle sporændringer, og hvor der placeres pæle samt typer af piktogrammer, kan sporlauget bestille de materialer, der er behov for. Skilte, piktogrammer, pæle, maling etc. leveres altså uden beregning – finansieret af OnTrail, men skal opsættes og monteres af de frivillige.

Sporgennemgangen foretages ud fra MTB-skiltemanualen (udarbejdet af Naturstyrelsen, DCU og DGI) ved hjælp af vurderingsværktøjet ’TrailScale’, der er udviklet i projektet. Det er en slags ’risk-management’-skema, der tager udgangspunkt i en række forskellige parametre:

  • Et spor gradueres efter dets sværeste sektioner og ikke ud fra en gennemsnitsbetragtning. Sporets længde og højdemeter (den fysiske udfordring) indgår ikke i vurderingen af et spors sværhedsgrad.
  • Tekniske passager vurderes ud fra en samlet vurdering af underlag, bredde, længde og fald/stigning.
  • Vurderingen afhænger også af ’intensiteten’, da længere passager med samme tekniske niveau og intensitet kan udløse, at sporet vurderes til en samlet højere sværhedsgrad, end hvis de samme tekniske elementer kun var at finde et enkelt sted eller på korte delstrækninger med afstand mellem elementerne.

Vis mere Vis mindre

"Interessen for at være med i projektet blev lynhurtigt meget stor. Allerede i løbet af seks måneder ramte vi loftet med henvendelser på de første 100 spor. Samtidig kunne jeg se, at hvis vi strakte midlerne og omprioriterede lidt, så kunne vi faktisk få op mod 200 spor med, og det gav Nordea-fonden sit tilsagn til i april," siger han.

Stigende interesse for sporbygning

De 10 millioner kroner fra Nordea-fonden er blandt andet brugt til nye pæle og piktogrammer ude på sporene, så mountainbike-entusiaster nemt kan aflæse sværhedsgraden af sporene. Christoffer Riis Svendsen graduerer sporene som enten grøn, blå, rød, sort eller orange, som mange sikkert kender fra skiløjperne i Alperne.

Læs også: Yes - nu får skovens MTB-spor farver efter sværhedsgrad

Men rådgivning og vejledning i forhold til anlæggelse og udvikling af sporene er også meget efterspurgt, både hos de frivillige sporbyggere, men også blandt landets kommuner. Det fortæller Thomas Larsen Schmidt, formand for styregruppen i OnTrail og programleder i DGI Outdoor.

"Mange kommuner er simpelthen ved at få øjnene op for denne facilitet, som kan benyttes bredt af mange til sport, motion og oplevelser i naturen, og projektet sigter netop mod at gøre det mere attraktivt og tilgængeligt at nyde naturen. Og så skaber det nye frivillige fællesskaber, som mødes i skoven for at bygge gode oplevelser og bæredygtige spor," siger Thomas Larsen Schmidt.

Flere og flere spor kommer til

Inden OnTrail-projektet blev skudt i gang, var vurderingen, at der var i omegnen af 150 spor rundt om i Danmark. Men i dag anslår projektleder Christoffer Riis Svendsen, at antallet nærmere er mellem 300 og 350, baseret på de mange henvendelser han modtager fra sporbyggere, der vil have ham til at blåstemple deres spor.

Læs også: 6 tips: Sådan vedligeholder du dit MTB-spor

"Vi vidste godt, at der var flere end 100 spor, da vi startede projektet op. Men jeg er overrasket over, hvor mange der tilsyneladende er. Jeg ved ikke, om man kan kalde det en ’eksplosion’ af nye spor, men der er i hvert fald dukket rigtigt mange op. Jeg får nye henvendelser hver uge," siger Christoffer Riis Svendsen, der samtidig roser de frivillige sporbyggeres indsats:

"Det engagement, jeg møder rundt omkring, er meget inspirerende at opleve. Derfor kigger jeg også på, hvordan vi får den her certificering og graduering af sporene til at leve videre efter projektet udløber. Så vi får en struktureret plan for, hvordan vi får endnu flere frivillige til at bygge mountainbikespor," siger han.