Når hjernerystelse kommer snigende: Her er faresignalerne

Hvert år pådrager mindst 25.000 danskere sig en hjernerystelse. Kun omkring en tiendedel oplever dog klare tegn som bevidstløshed. Sådan var det også for Mette, da hun styrtede på MTB.

Næsten alle mountainbikere vil opleve styrt på et eller andet tidspunkt, men du kan reducere risikoen for styrt og skader, hvis du kører efter evne og har det rette udstyr på. Alligevel kan du være uheldig at pådrage dig en hjernerystelse i et styrt.

Læs også: Sådan forebygger du MTB-styrt

Ifølge Hjernerystelsesforeningen rammes mindst 25.000 danskere af hjernerystelse hvert år. Sidste år blev DGI’s MTB-konsulent Mette Thorning en del af statistikken, efter hun styrtede på sin MTB under en ferie i Spanien. Her ramte hoved og skulderparti den hårde, tørre lerjord samtidig.

"Jeg har tidligere prøvet styrt, hvor alting gjorde en del mere ondt. Jeg besvimede ikke, var ikke omtumlet, og jeg var klar til at køre igen, efter jeg havde ømmet mig i et lille minuts tid. Resten af dagen tog jeg det roligt, og jeg fik ikke kvalme," fortæller Mette Thorning.

Symptomer kan udvikle sig langsomt

Du har måske hørt, at man skal have været bevidstløs eller have kastet op for at have hjernerystelse. Det er imidlertid en myte, fastslår Peter Christiansen. Han er neuropsykolog på Center for Hjerneskade, der er et specialsygehus med driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Ifølge Hjernerystelsesforeningen optræder bevidstløshed faktisk kun i cirka 1 ud af 10 tilfælde. Ofte viser symptomerne sig først timer eller dage senere.

Symptomer på hjernerystelse

Hvis du oplever flere af følgende symptomer, som du mener kan stamme fra et slag efter et styrt, og bliver de eventuelt værre, når du anstrenger dig mentalt eller fysisk, så har du måske hjernerystelse:

  • Hovedpine
  • Trykkende følelse i hovedet
  • Nakkesmerter
  • Kvalme og opkast
  • Svimmelhed
  • Sløret syn
  • Balanceproblemer
  • Lys/lydfølsomhed
  • Forvirret/følelsen af at være omtåget
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesbesvær
  • Udmattet/hurtig træt

Hvis du tror, du måske har pådraget dig en hjernerystelse, så kontakt din egen læge eller skadestue.

Kilder: Center for Hjerneskade og Hjernerystelsesforeningen

"En hjernerystelse kan godt komme snigende over nogle dage. Det er nogle processer i hjernen, som ikke nødvendigvis kommer lige med det samme i selve slaget. Hvis folk er meget ”på” rent kognitivt i deres arbejde, hvis de arbejder på kontor med mange stressfaktorer som opkald, skærmarbejde og møder, så er det ofte dér, de oplever symptomerne første gang, fordi hjernen kommer på overarbejde," forklarer Peter Christiansen.

I Mette Thornings tilfælde gik der flere døgn, inden omfanget af styrtet stod klart for hende. Først om aftenen, to døgn efter styrtet, meldte de første symptomer på hjernerystelse sig, da hun så tv. Hun fik en fornemmelse af at være køresyg, ligesom tv-lyden føltes unaturligt høj.

Pas på sanseindtryk

For Mette Thorning kostede hjernerystelsen i sidste ende en sygemelding. Hun måtte bruge flere måneder på gradvist at vende tilbage på fuld tid. I samme periode skar hun ned på sociale arrangementer. Først efter seks måneder følte hun, at hun var tilbage i højeste gear.

Ifølge neuropsykolog Peter Christiansen oplever 10-15 procent af patienterne længerevarende gener, både fysisk og kognitivt. Langt de fleste kommer sig i løbet af nogle måneder, men dermed ikke sagt, at man er symptomfri.

"Hvis man reagerer markant med øgede symptomer på mange stimuli som lyd og lys, så må man tilrette sig efter det. Varighed og intensitet er to parametre, man kan skrue på. Hvis man eksempelvis arbejder meget ved computer, så kan man starte med at gøre det i korte stræk ad gangen. Og så kan man gradvist øge aktiviteten," siger Peter Christiansen.