Sporbygger: Derfor er piratspor en dårlig idé

Sporbygning handler om andet end flow og fede forhindringer. Der er nemlig mange vigtige overvejelser og hensyn at tage. Derfor skal man passe på med at bygge egne såkaldte piratspor.

Man skal holde sig fra at bygge sine egne MTB-spor uden tilladelse, siger en af Danmarks bedste sporbyggere. Foto: Bent Nielsen

Det kan måske være fristende bare at gå i gang med at bygge sit eget MTB-spor. Men det er ikke nogen god idé, mener en af Danmarks bedste sporbyggere, Paul Snyder. Alligevel er der ind imellem nogle, der forsøger sig med uofficiel sporbygning.

Ifølge Paul Snyder, der er med i DCU, DGI og Naturstyrelsens projekt OnTrail om at forbedre danske MTB-spor, er der flere problemer med de ulovlige piratspor.

”Piratspor er tit bygget til få, men ofte tiltrækker sporene flere ryttere, end de kan bære. Sporene kan ikke holde til belastningen, da de typisk er bygget stejle og derfor tilbøjelige til at erodere - altså slide underlag og naturlige materialer,” siger han og uddyber:

“Desuden tager piratsporbyggere sjældent hensyn til dyreliv eller kulturarv, sandsynligvis på grund af uvidenhed og ikke onde intentioner, men ikke desto mindre er det ødelæggende for både området og mountainbikernes ry”, fortsætter Paul Snyder.

Ikke samme ressourcer

Piratsporbyggerne har ikke de samme midler og ressourcer som etablerede sporgrupper, og de bruger ofte små, bærbare værktøjer, hvis noget værktøj overhovedet. Det betyder tit ringere byggekvalitet og kan føre til, at forhindringer som hop, drop og berms bliver farlige.

Samtidig bliver piratspor ikke altid vedligeholdt, hvilket betyder, at sporet ender med at efterlade et åbent sår i landskabet, som er grimt og trist at se på.

Disse spor går sædvanligvis ikke ubemærket hen og kan være med til at skade billedet af etablerede sporbyggere og mountainbikere. Det kan have en negativ konsekvens i forhold til finansiering og samarbejde for andre MTB-projekter. Eksempelvis kan mange faldulykker på et piratspor gøre, at Naturstyrelsen eller lodsejeren kun går med til små, lave forhindringer, da de vil være bekymrede for sagsanlæg.

Det gode spor

Men hvad vil det så egentlig sige at bygge gode spor?

”Når vi designer og bygger bæredygtige spor, tager vi hensyn til andre brugergrupper for at undgå konflikter”, siger Paul Snyder.

”Designet ender ud i et spor, der har et godt flow og er sjovt og udfordrende for rytteren. Samtidig bygger vi æstetisk og værner om vores kulturarv som gravhøje, hulstier og andre oldtidsminder. Vi bygger korrekt ved hjælp af rigtige materialer for at undgå mulig skade- og erstatningsansvar,” siger han

Pas på dyr og planter

Paul Snyder mener også, at de tilladte spor tager større hensyn til naturen.

”Vi minimerer vores indvirkning på miljøet ved at begrænse erosion med dræning, broer, rodarmering og lignende. Er der et miljøfølsomt område, lader vi sporet gå udenom. Vi undgår også at forstyrre eller ødelægge dyrelivet,” siger han.

“Sporet bliver bygget ved hjælp af naturlige materialer og korrekt værktøj for at minimere vedligeholdelse. Byg det en gang, byg det rigtigt,” siger han og fortæller, at det hele bliver gjort i samarbejde med Naturstyrelsen eller lodsejeren, så intet bliver overset.

Sådan bygger du lovligt

Hvis du gerne vil bygge lovligt i din egen skov, så start med at tale med en allerede etableret sporgruppe. De kan hjælpe dig med, hvad du skal gøre. Du kan også deltage i spordage, så du lærer hvordan man bygger korrekt.

Du skal desuden have fat i Naturstyrelsen eller den lokale lodsejer, alt efter om det er stats- eller privatskov.

En gang om året holder DCU's Spor- og Naturudvalg desuden en sporbyggerkonference, som er en blanding af oplæg, debat og praktisk sporarbejde. Her lærer du en masse nyt og møder ligesindede, som brænder for at lave lækre spor i skoven.