DGI MTB Børneløb

DGI MTB børneløb er for alle børn - uanset om de kører i klub eller ej. Det skal være sjovt, hyggeligt, spændende, udfordrende og alle ryttere skal helst gennemføre med et smil på læben.

Skal du med?

Tag hele familien med til en hyggelig formiddag med masser af børn på ruten og voksne der hepper.

Prisen er 40kr + onlinegebyr (12,50kr) for at deltage. Eftertilmelding på dagen koster 75kr.

Har dine børn en MTB, og er vilde med at cykle? Så kom og vær med!

Løbene køres på kortere rundstrækninger, så børnene kommer forbi målområdet flere gange. På den måde er der hurtigt en hjælpende hånd, hvis cyklen driller - eller der er brug for lidt opmuntring og en forfriskning.

Vi kører i 5 forskellige aldersklasser

Alle aldersklasse har en pige og en drengeklasse. Alderen på løbsdagen er afgørende for, hvilken klasse der køres i.

  • 5-6 år - kører i 30 minutter + omgangen færdig (Rutens længde er ca. 1,5-2 km)
  • 7-8 år - kører i 30 minutter + omgangen færdig (Rutens længde er ca. 1,5-2 km)
  • 9-10 år - kører i 45 minutter + omgangen færdig (Rutens længde er ca.  2,5-3 km)
  • 11-12 år - kører i 45 minutter + omgangen færdig (Rutens længde er ca.  2,5-3 km)
  • 13-14 år - kører i 45 minutter + omgangen færdig (Rutens længde er ca.  2,5-3 km)

En hyggelig dag

Vi lægger os i selen for at skabe en fed stemning til løbene med både tidtagning og målportal, som når de voksne kører løb. Efter løbet er der medalje til alle deltagere - og en mindre præmie til nummer et, to og tre i hver klasse.