Ladies Dance-mix 18+

Hvornår
1. sep 2019 kl. 12:00 til 17:00
Hvor
Bramdrupdam Sports- og Mødecenter, Bramdrupskovvej 110, Bramdrup, Kolding, 6000 Kolding, Danmark
Hvem
Trænere fra 15 - 99 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 11 45 3001

Skyd genvej til motionen med dansens begejstring og bevægelsesglæde.

Ladies Dance-mix kombinerer de rigtige trin fra stilarter som latin, salsa og jazz med smittende rytmer til en motionsform, der også flytter på smilerynkerne. Vi kan udfordre både styrke og balance i øvelserne – og du kan som instruktør være med til at give alle en succesoplevelse.

Dette inspirationskursus er for alle instruktører, der gerne vil skabe et fedt motionstilbud for kvinder over 18 år. På kurset vil du blive præsenteret for flere forskellige stilarter som latin, latinomix, salsa og jazz. Vi vil komme omkring forskellige opvarmningsøvelser, som både udfordrer styrke og balance, og vi prøver at lave opvarmningen som en integreret del af undervisningen i forlængelse af den efterfølgende koreografi, der laves i timerne.

Du vil få konkrete koreografier og øvelser, som du kan tage med hjem, som både giver sved på panden og god motion, samtidig med at det er sjovt. Vi vil også sammen snakke om hvad der fungerer godt for denne målgruppe.

Det får du på kurset:

  • Konkrete øvelser til opvarmning
  • Koreografier i flere forskellige stilarter, som du kan tage med hjem
  • Inspiration til opbygning af danseundervisning
  • Ideer til musik

Kort om underviseren:

Sofia Selimann Møller Pedersen er leder af danselinjen på Vejle Idrætsefterskole og instruktør hos DANSEquilibrium i Vejle. Hun har undervist egne hold i 9 år og startede med at træne børn i dans for 11 år siden. Sofia har taget undervisning i Paris, London og New York og er certificeret Progressing Ballet Technique Teacher. Hun har danset konkurrencer i sportsdans og showdans i mange år, men har i dag mest fokus på undervisning for elever i alle aldersgrupper. Som instruktør lægger Sofia meget vægt på at dansen skal være sjov samtidig med at eleverne udvikler sig og går hjem med en succesoplevelse og en glæde til den næste undervisningstime.

Sofia Selimann Møller Pedersen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer