DGI Danseinstruktøruddannelsen

Hvornår
24. aug kl. 10:00 - 25. aug 2019 kl. 16:00
Hvor
Fyrtårn Tommerup, Tallerupvej 85, Tommerup St, Tommerup, 5690 Tommerup, Danmark
Hvem
Trænere fra 14 - 40 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 11 45 3041

Målgruppe: Nye danseinstruktører og danseinstruktører, der ønsker at blive endnu bedre undervisere

Brænder du for dans? Dette er grunduddannelsen for danseinstruktører, der ønsker at blive dygtige undervisere. Uddannelsen forløber over en weekend, hvor du får en større bevidsthed om din rolle som underviser, du får rygsækken fyldt op med koreografiske redskaber, danseøvelser, lege og musikteori. Kort sagt bliver du klædt på til at kunne undervise på dit eget dansehold.   

Uanset hvilken stilart du danser, så er der en masse praktiske og teoretiske redskaber, der kan gøre det endnu lettere og sjovere for dig at undervise. Vi prøver dem på egen krop, så teori og praksis bliver koblet på en brugbar måde, som du kan overføre direkte til din egen undervisning.

Emner på uddannelsen:

  • Instruktørrollen:
    • Planlægning af undervisning, undervisningsformer, gruppedynamiske aspekter, underviserroller samt andre pædagogiske og didaktiske overvejelser.                      
  • Musikteori og overvejelser omkring valg af musik
  • Koreografiske redskaber til at skabe dine egne koreografier
  • Opbygning af en tryg, varieret og sjov danseundervisning
  • Ice-breakers og danselege
  • Opvarmning, stræk og skader  

Uddannelsen har fokus på tværgående dansefaglige redskaber og går derfor ikke i dybden med en specifik stilart. Vi tager udgangspunkt i moderne dans og hiphop, men andre stilarter kan sagtens være med. I kommer til at arbejde med jeres egen stilart i øvelser undervejs. Læs om og se video fra sidste års uddannelse. Vil du have inspiration til en bestemt stilart kan du efterfølgende tage et inspirationskursus. Se kursusoversigten HER. 

Kort om instruktøren:

Berit Clausen Abrahamsen har trådt både barne- og ungdomssko i både danse- og gymnastikverdenen. Som uddannet kandidat i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet fik hun smag for undervisertjansen og har siden været underviser på gymnastikhold, dansehold, inspirations- og uddannelseskurser. 

Berit har været lærer på NIH, Oure og Gymnastikhøjskolen i Ollerup gennem samlet 13 år. 

Berit underviser på Københavns universitet i dansefagene på idrætsstudiet, på læreruddannelsen i Odense i idrætsfaget og på pædagoguddannelsen i Jelling i bevægelse og sundhed. 

Lets Keep on Movin er Berits eget firma og hjertebarn, hvor hun arbejder med udvikling af danseundervisning i alle former for idræts- og bevægelsesundervisning, hun brænder for at videregive de gode ideer, redskaber til koreografi, kreativitet og teori omkring dans og bevægelse.

 

Berit Clausen Abrahamsen

Fotografering og videooptagelse:  
Til arrangementet kan der blive taget billeder, som bruges til DGI’s kursusmateriale og hjemmesider samt i forskellige andre sammenhænge. Derudover vil vi i undervisningen gøre brug af video som deltagerne efterfølgende får udleveret. Hvis du ikke ønsker, at være med på optagelserne/billederne, skal du sende en mail til 
gna@dgi.dk inden arrangementets start.

Overnatning:

Har du brug for overnatning fra fredag til lørdag, så kontakt Fyrtårn Tommerup på tlf.: 63 76 76 70 eller på mail: info@fyrtom.dk

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer