Moderne pardans - Inspirationskursus 1

Hvornår
19. sep 2020 kl. 09:30 til 17:30
Hvor
Valhal, Gøteborg Allé 9, 8200 Aarhus N, Danmark
Hvem
Trænere, 15 - 99 år, begynder, letøvede, øvede
Ledere

Nummer
2020 11 36 3052

Dette kursus henvender sig til dig der har en vis danseerfaring (min. 3 år med dansene vals, tango og quickstep), men ønsker ny inspiration og nye variationer.

Kurset er det første af to kurser der afholdes i sæsonen 2020/2021. Kurset vil have fokus på standarddansene. Inspirationskursus 2 afholdes lørdag d. 23. januar og vil have fokus på latindansene.   

Kursusindhold

Vores søde og dygtige instruktører vil føre dig igennem en hyggelig og inspirerende dag, hvor vi arbejder med, hvordan du kan undervise i dansene vals, tango, quickstep. Derudover vil vi slutte dagen af med lidt wienervals og slowfox. Vi arbejder ud fra det niveau, som I befinder jer på i de forskellige danse og bygger på herfra.

Derudover får du mulighed for at dele historier og erfaringer med andre instruktører i moderne pardans.    
 

Er du nysgerrig eller har du spørgsmål til kurset så kontakt Dans & Musik konsulent Gitte Nygaard Andersen på gna@dgi.dk eller på tlf. 29 44 14 44.

 Vi glæder os til at se dig.

Husk at foreninger kan søge tilskud til kurser for foreningsinstruktører og foreningsledere hos kommunen.

 

Om Instruktørerne

Frank & Susanne Radich-Holde er begge 44 år og har undervist i dans siden starten af 90’erne. I 1999 startede de holdundervisning op i Århus og to år efter stiftede de egen danseskole under navnet ”Radich & Holde – Dans i Livet”. 

Susanne & Frank ligger vægt på en høj grad af faglighed, men samtidig også at skabe en unik stemning og atmosfære som mærker danseeleverne med nærvær, glæde og personlig engagement. De gør dansen til sjov og underholdende træning af motorik og rytmik, mens man får sved på panden. 

Frank & Susanne har stor succes med deres undervisning på danseskolen som er førende indenfor ”Vild med Dans”-dans i Århus.

Susanne & Frank er begge eksaminerede dommere/trænere fra De Danske Danseskoler (DDD), Dansk Sportsdanser Forbund (DS), WDC (World Dance Council) og WDSF (World Dance Sport Federation).

 

09.15-10.00: Ankomst og morgenmad

10.00-12.00: Danseundervisning

13.00-14.00: Frokost/pause

14.00-15.30: Danseundervisning

15.30-16.00: Pause

16.00-17.30: Danseundervisning

17.30: Tak for denne gang og udlevering af kursusbevis.

Susanne Holde, Frank Radich

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer