Cool kids hiphop (6-10år) - Inspiration for instruktører

Hvornår
6. sep 2020 kl. 14:00 til 17:00
Hvor
DGI Huset Aarhus, Værkmestergade 17, 8000 Aarhus C, Danmark
Hvem
Trænere, 15 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 11 45 3044

Hiphop for børn – inspiration til instruktører

Skal du være instruktør på et dansehold for børn i alderen ca. 6-10 år, eller vil du bare gerne gøre din træning endnu federe og have inspiration til både opvarmning og nye seje koreografier? Få fyldt din instruktør-værktøjskasse op med lege og øvelser, der skaber en varieret og spændende undervisningstime. Det vil både være øvelser som kan bruges til opvarmning eller som et afbræk til koreografiindlæring i timerne.  

Vi prøver alle øvelser af på egen krop, så det er lige til at tage med jer hjem på jeres egne hold. Vi lærer også koreografier, som I kan bruge bagefter til inspiration til jeres egne og diverse trin og tricks som kan bruges i denne stilart og tilpasses niveau og målgruppe. Vi vil også komme omkring opbygning af undervisningstimen, og vi taler sammen om hvad der er vigtigt at være opmærksom på i undervisningen af børn.

Det får du på kurset:

Konkrete øvelser og lege til opvarmning

Koreografi du kan tage med hjem

Inspiration til opbygning af danseundervisning

Ideer til musik

Gode råd til din undervisning af børn

 Når du tager hjem fra dette kursus, har du fået friske inputs til trendy hiphoptrin, så din undervisning bliver endnu federe for dine deltagere.

Ønsker du mest mulig inspiration til dans for børn har du mulighed for at deltage på kurset, MGP & Showdance for seje tøser – inspiration for instruktører, der afholdes inden dette kursus, med en times pause imellem. Læs mere om kurset HER.

Kort om underviseren:

Elise Anesen har danset showdance og sportsdans i mere end 15 år. Hun har været danse-instruktør i 10 år, bl.a. ved Let’s Dance, Aarhus Academy for Global Education, Aarhus Studenter Gymnastik og nu Vejlby IK. Hun har været underviser til flere større events fx DGI’s landsstævne i 2017, Idrætslærernes Forum 2018 og har hver uge workshops i dans og udtryk igennem Dansk Skoleidræt på forskellige folkeskoler i Jylland. Hun er læreruddannet og lægger stor vægt på at dans og udtryk skal være sjovt både for børn og voksne og at alle skal have en succesoplevelse med dansen.

 

 

Elise Anesen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer