MGP og showdance for seje tøser - Inspiration for instruktører

Hvornår
26. sep 2020 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød, Danmark
Hvem
Trænere, piger/kvinder, 14 - 99 år, letøvede, øvede
Ledere

Nummer
2020 11 45 3045

Her er kurset for dig der er vild med dans, og gerne vil give de fedeste dance-moves videre til dine deltagere. På kurset vil du få inspiration til både opvarmning og nye koreografier i MGP & Showdance. Få fyldt din instruktør-værktøjskasse op med lege og øvelser, der skaber en varieret og spændende undervisningstime, samt koreografier du kan tage med hjem og bruge i din undervisning. Øvelserne kan bruges både i opvarmningen eller som afbræk undervejs i undervisningen. 

Vi prøver alle øvelser af på egen krop, så det er lige til at tage med jer hjem på jeres egne hold. Vi lærer også koreografier til børnenes ynglings MGP-sange, som I kan bruge bagefter til inspiration til jeres egne. Vi tager udgangspunkt i aldersgruppen 5-8 år, men snakker om hvordan koreografierne med enkelte ændringer eller via brug af forskellige sange til samme koreografi kan justeres i sværhedsgrad. Vi vil også komme omkring opbygning af undervisningstimen, og vi taler sammen om hvad der er vigtigt at være opmærksom på når man underviser børn.

Det får du på kurset:

Konkrete øvelser og lege til opvarmning

Koreografi du kan tage med hjem

Inspiration til opbygning af danseundervisning

Ideer til musik

Gode råd til din undervisning af børn

Målgruppe: Kurset er for dig der allerede er eller skal til at være instruktør i dans eller dig som er instruktør i gymnastik, men gerne vil tilføre din træning et dansetwist.

Ønsker du mest mulig inspiration til dans for børn har du mulighed for at deltage på kurset, Hiphop for børn – inspiration til instruktører, der afholdes en time efter dette kursus slutter. Læs mere om kurset på https://www.dgi.dk/202011453046

Kort om underviseren:

Elise Anesen har danset showdance og sportsdans i mere end 15 år. Hun har været danse-instruktør i 10 år, bl.a. ved Let’s Dance, Aarhus Academy for Global Education, Aarhus Studenter Gymnastik og nu Vejlby IK. Hun har været underviser til flere større events fx DGI’s landsstævne i 2017, Idrætslærernes Forum 2018 og har hver uge workshops i dans og udtryk igennem Dansk Skoleidræt på forskellige folkeskoler i Jylland. Hun er læreruddannet og lægger stor vægt på at dans og udtryk skal være sjovt både for børn og voksne og at alle skal have en succesoplevelse med dansen.

Elise Anesen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer