Jazz og Moderne Dans

Hvornår
24. sep 2022 kl. 10:00 til 14:00
Hvor
Godsbanen, Kedlen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C, Danmark
Hvem
Trænere, piger/kvinder, 11 - 99 år, letøvede, øvede
Ledere

Nummer
2022 11 45 3054

Underviser du i Jazz, moderne dans eller et andet danseinspireret hold for unge mennesker i alderen 10-15 år? Så er det her kurset for dig. Kurset giver dig indblik i moderne dans og jazz og hvordan du kan bruge det direkte på dit dansehold.

På kurset vil du få en times træning og lærer hvordan du selv kan opbygge en træningstime, eller bruge elementer af stilarterne i din egen time. Du vil lære hvordan man sammensætter en koreografi og skifter mellem sværhedsgrader, så alle får en god oplevelse med at danse. Med gennemgang af forskellige drejninger, spring, øvelser over gulv og stor ben spark kommer du hjem med ny inspiration og energi til din forening.

Kurset indeholder også koreografier som du kan bruge direkte på dit hold, eller modificerer så det passer lige netop dit hold! Undervejs vil vi gennemgå performance teknikker og danseformidling, så alle dine deltagere kan shine til jeres opvisning. 

 
Alle koreografier bliver filmet, så du kan gense dem, når du kommer hjem. På den måde kan du bare koncentrerer dig om at danse og får mest muligt ud af kurset. 

Det får du på kurset:

  • Inspiration til opbygning af danseundervisning
  • Konkrete øvelser til opvarmning og øvelser over gulv
  • Teknik træning samt inspiration hertil
  • Koreografier til dit hold
  • Videoer af koreografier
  • God energi og en masse inspiration

Du behøver ikke være verdensmester i Jazz eller moderne dans, bare du har lyst til ny inspiration og har mod på at give dig i kast med stilarterne.

Lidt om instruktøren:

Freja Gammelgaard Bertel er 26 år og er bosiddende i Aalborg. Hun har danset siden hun var helt lille og undervist børn og unge i 10 år indenfor forskellige stilarter, blandt andet showdance, jazz, moderne og teknik. Hun er tidligere konkurrencedanser og har deltaget i Danmarks- og Verdensmesterskaber. I 2019 tog hun en etårig danseuddannelse i København på Copenhagen Dance Space, og har siden da fokuseret på at udvikle sin undervisning. Hun ser frem til at undervise dig på instruktørkurset.

Freja Gammelgaard Bertel

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer