DGI Danseinstruktør

Hvornår
24. sep kl. 10:00 - 25. sep 2022 kl. 15:00
Hvor
Emmaus Hostel, Højskolevej 9, 4690 Haslev, Danmark
Hvem
Trænere, piger/kvinder, 11 - 99 år, letøvede, øvede
Ledere

Nummer
2022 11 45 3061

Brænder du for at undervise i dans og ønsker du at blive en dygtig danseinstruktør? Så er dette kursus for dig. Kurset forløber over en weekend, hvor du får en større bevidsthed om din rolle som underviser. Du får rygsækken fyldt op med koreografiske redskaber, danseøvelser, lege, musikforståelse og undervisningsøvelser. Kort sagt bliver du klædt bedre på til at kunne undervise i dans på dit foreningshold.   

Uanset hvilken stilart du danser, så er der en masse praktiske og teoretiske redskaber, der kan gøre det endnu lettere og sjovere for dig at undervise. Vi prøver dem på egen krop, så teori og praksis bliver koblet på en brugbar måde, som du kan overføre direkte til din egen undervisning.

Emner på kurset:

  • Instruktørrollen:
    • Planlægning af undervisning, undervisningsformer, organiseringsformer, underviserroller samt andre pædagogiske og didaktiske overvejelser.                      
  • Musikforståelse og overvejelser omkring valg af musik
  • Koreografiske redskaber til at skabe dine egne koreografier
  • Opbygning af en tryg, varieret og sjov danseundervisning
  • Ice-breakers og danselege
  • Opvarmning, stræk og skader
  • Den gode velkomst

Kurset har fokus på tværgående dansefaglige redskaber og går derfor ikke i dybden med en specifik stilart. Vi tager udgangspunkt i moderne dans, hiphop og lidt disco til at demonstrere, men danser du en anden stilart kan du sagtens være med, du kommer nemlig til at arbejde med din egen stilart i undervisningsøvelser undervejs. Vil du have inspiration til en bestemt stilart kan du efterfølgende tage et inspirationskursus. Se kursusoversigten HER. 

Målgruppe: Nye danseinstruktører og danseinstruktører, der ønsker at blive endnu bedre undervisere i foreningsregi.

Berit Clausen Abrahamsen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer