Linedance Inspirationsdag med Lene Mainz Pedersen
I samarbejde med Ballerup Wildhorse Linedancers inviterer vi til en fest af en dansedag hvor vi sammen lærer nye danse og du får tips og tricks til hvordan du selv kan bruge dem hjemme i klubben, både til begyndere, Improvere eller Intermediat/Advanced dansere.
Du behøver ikke at være instruktør for at deltage, bare du elsker linedance og har lyst til at danse med til på de hotteste danse og måske et par af de gode gamle.
Lene vil med sprudlende energi og overskud stå for undervisningen og vi lover garanti for smil og glæde til dette Linedanceevent.
Du vil få udleveret stepsheets på dagen, så du kan danse videre hjemme i din egen klub eller på stuegulvet.
Kaffe, kage og frugt er inkluderet i prisen, andre drikkevarer kan købes på stedet.
Vi glæder os til at se jer.
Plakat til ophængning i klubben
Medbring:
Egen drikkedunk til vand samt forskelligt fodtøj hvis muligt, da dansegulvet kan være anderledes end du er vant til.
Lidt om underviseren:
Lene har danset Linedance siden 1998 og været instruktør siden 2010. I 2012 begyndte hun også at lave koreografier. Lene underviser 5 hold hver uge i sin lokale klub. Her lægger hun stor vægt på fællesskab og nærvær i undervisningen.