MGP, Showdance og Hiphop, Aarhus
Kurset er for dig som underviser børn i alderen 6-10 år og som savner inspiration indenfor stilarterne MGP, Showdance og Hiphop.
På kurset arbejder vi med sjove danselege og rytmeøvelser – så du kan skabe den bedste danseundervisning for dine dansere uanset niveau. Du får inspiration til en endnu federe træning med gode opvarmningsøvelser og nye seje koreografier, mens du også får redskaber til at udfordre dine danseres egen kreativitet.
I alle aktiviteter vil der være forslag til, hvordan du kan differentiere og niveauinddele, så øvelsen passer til netop dine dansere. Vi gennemgår hvordan du kan opbygge din dansetime, så du kan få foreningens sjoveste dansehold. Du får med andre ord din instruktørværktøjskasse fyldt op med lege, øvelser og danse der skaber en varieret og spændende undervisningstime.
Vi prøver alle øvelser af på egen krop, så det er lige til at tage med hjem på jeres egne hold.
På inspirationskurset får du:
- Færdige koreografier med hjem
- Sjove danselege
- Redskaber til at skabe en spændende og varieret undervisning
- Værktøjer til at opbygge en undervisningstime
- Video af alle koreografier du kan tage direkte med hjem
TILMELDING EFTER DEN 3. SEPTEMBER ER BINDENDE.
Vil du have mest muligt ud af dagen?
Så har du mulighed for at deltage på vores kursus i Børnedans 3-6 år kl. inden dette kursus.
Kurset i Børnedans 3-6 år afholdes kl. 09:00-12:00 i samme lokaler og med samme instruktør.
Du har også mulighed for at tilkøbe en sandwich til pausen mellem de to kurser.
Læs mere om kurset i Børnedans 3-6 år her.
Lidt om instruktøren:
Elise Anesen har danset showdance og sportsdans i mere end 20 år. Hun har været danseinstruktør i 15 år, bl.a. ved Let’s Dance, Aarhus Academy for Global Education, Aarhus Studenter Gymnastik og nu Vejlby IK. Hun har været underviser til flere større events fx DGI’s landsstævne i 2017, Idrætslærernes Forum 2018 og har hver uge workshops i dans og udtryk igennem Dansk Skoleidræt på forskellige folkeskoler i Jylland. Hun er læreruddannet og lægger stor vægt på at dans og udtryk skal være sjovt både for børn og voksne og at alle skal have en succesoplevelse med dansen.
Elise Anesen