Juniordanseinstruktørkursus v. Fredericia
Ledere
Kurset er for dig som har dit første dansehold, er hjælpedanseinstruktør eller drømmer om at blive det.
På kurset lærer du hvad det betyder at være en god danseinstruktør. Du lærer hvordan du skaber en dansetime med smittende energi og bliver klogere på hvordan du kan opbygge din undervisning, hvor du får dine dansere til at udføre de øvelser du har planlagt. Sammen prøver vi en masse sjove danselege, så din undervisning bliver både lærerig og underholdende. Du får redskaberne til at håndtere de svære situationer som du kan komme til at opleve.
Du får en god danseoplevelse med andre juniordanseinstruktører og mærker det stærke dansefællesskab, når vi sammen blive bedre til at undervise. Grundlæggende giver vi dig redskaberne til at blive forenings bedst juniordanseinstruktør.
På kurset lærer du:
- At blive en bedre juniordanseinstruktør
- At igangsætte aktiviteter og lege
- Hvordan du opbygger en time
- Hvordan du laver let koreografi
Målgruppen: Kurset henvender sig til unge i alderen 13-15 år, som er hjælpedanseinstruktører, har deres første dansehold i foreningen eller ønsker at have et dansehold i en forening.
Lidt om instruktøren:
Charlotte startede til dans som 6-årige og har været konkurrencedanser i standard og latinamerikansk dans i ca. 20 år. For Charlotte har dans og konkurrence været en verden fyldt med dannelse og en mulighed for at udtrykke frihed, følelser, talent, selvtillid, indlevelse og 100% tilstedeværelse i musikken. Som underviser har Charlotte stor fokus på disciplin og detaljer, samtidig med at hun altid med et stort smil på læben tilpasser sin undervisning, så den er i øjenhøjde med dansernes behov. Hun elsker at videregive sin store passion, viden og erfaring til en ny generation af dansere, men stor plads til sjov, spas og humor.
Charlotte Christiansen