Landsstævne Guide for Dans & Musik

Du har måske hørt om DGI's Landsstævne, men er i tvivl om hvordan du tilmelder dig, hvor du skal sove, eller hvordan du opretter dit hold?
Bare rolig vi har samlet de vigtigste informationer du får behov for her.

L2022, Danmarks største idrætsfestival, DGI Landsstævne, kært barn har mange navne. 

Hvert fjerde år samles tusindevis af aktive danskere til Danmarks største idrætsfestival og i 2022 kommer dette til at foregå i Svendborg. Mere end 30 idrætter mødes og laver et hav af aktiviteter den 30. juni - 3. juli 2022. Mærk pulsen, og mød magien når hele Svendborg forvandles til en kæmpe idrætsfest. 

På denne side finder du information om alt fra holdtilmelding til Senior Camp.

Tilmelding af dit dansehold 

Til L2022 vil Dans & Musik have sit eget opvisningsgulv hvor du og dit foreningshold kan komme og lave opvisning, prøve forskellige workshops og se mangfoldigheden af dans I DGI. 

Vi byder alle stilarter velkommen på Danmarks bedste dansegulv, hvor I har mulighed for at vise hvad der er helt specielt ved jeres forening eller stilart. 

Når jeres hold er oprettet, så ligger det klar til, at jeres holddeltagere kan koble sig på holdet, når de tilmelder sig Landsstævnet. Tilmeldingen åbner 1. november 2021 her på L2022.dk. 

Når du tilmelder dit hold vælger du opvisningsdag og tidsrum, så du og dit hold kan planlægge jeres Landsstævne bedst muligt.

Du finder tilmeldingen til Dans & Musiks gulv her

Jeg skal selvfølgelig med, men hvor tilmelder jeg mig?

Tilmeldingen til L2022 åbner den 1. november 2022 kl. 12, så det er bare med at sætte kryds i kalenderen allerede nu. 

Landsstævnebilletten koster 999 kr. hvis du køber den inden den 30. november og 1299 kr. hvis du køber den efter. Med i prisen er overnatning, adgang til alle opvisninger, deltagelse i åbningsparaden og åbningsshow, intern transport under Landsstævnet, adgang til festtelte og alt det idræt du vil.

Du køber din billet og tilmelder dig her 

Hvor skal jeg overnatte?

Når du tilmelder dig L2022 er overnatning med i prisen. Der findes forskellige overnatningsmuligheder til Landstævnet. Du kan enten sove i campingvogn eller telt, blive indkvarteret på en skole, i seniorlejren eller prøve Tenthouse. 

Under alle omstændigheder skal der nok været et sted for dig at overnatte, som passer dit behov.  

Du kan læse mere om de forskellige overnatningsmuligheder her

Jeg er da ikke senior nok til seniorlejr 

Til L2022 har du mulighed for at vælge at bo i Seniorlejr på Ollerup. Her er der fokus på samvær og gode oplevelser med andre over 60 år.  

Konceptet er at samle personer, som ønsker en hyggelig stemning med personer i deres egen alder. Hos Dans & Musik vil vi også afholde danseaftener i Ollerup, så det er nemt at komme hjem efter i har deltaget i vores aftenaktiviteter.

Du behøver altså ikke være så senior for at bo i vores seniorlejr.  

Så mere info om L2022-seniorlejr i Ollerup