Folkedans i DGI

Folkedans er sjov motion, der giver dig ny energi. Og så forbrænder du kalorier! En danseaften svarer til at gå 5.000 skridt.

Glem alt om halm i træskoene. Eller træsko i det hele taget. Folkedans er ikke en støvet dans fra gamle dage forbeholdt bønder og forsamlingshuse. Folkedans er en sjov og populær dans i DGI - med fuld af fart!

Folkedans er for børn, unge og voksne

Folkedans er for alle. Det er lige meget, om du er ung eller gammel, begynder eller øvet. Vi har dansehold for nye og øvede og i alle aldre. 

Kan du tælle til fire?

"1, 2, 3, 4, 1, 2, 3, 4..."

Folkedans har mere rytme, end du måske tror.

Det kan godt være, at vi holder et fast og stolt greb i den danske folkemusik. Men det betyder ikke, at vi kun danser de samme danse igen og igen. Lige som med alle andre danseformer, finder vi på nye kombinationer og arbejder med teknik, flow og balance, der gør det sjovt at lære at danse og en oplevelse at se på.

Er du musiker eller spillemand? 

Musikken er et vigtigt element i alle former for dans. Mange foreninger bruger levende musik til træning. Har du lyst til at spille med? Så grib dit instrument - vi har altid brug for nye folk - både mænd og kvinder. 

Kom i gang med dansen - find en folkedanserforening

Find en forening med folkedans tæt på dig! - eller kontakt DGI Dans & Musik konsulent: Gitte Nygaard Andersen. 

Folkedansstævner og -events

DGI Dans & Musik arrangerer mange events gennem året. Landsforeningerne inviterer løbende til Legestue, hvor vi danser, spiser og fester sammen.

Derudover tager vi til stævner i Danmark og nordiske stævner som BARNLEK, NORDLEK og ÅLEK.

Den største event er landstævnet med op mod 1.500 dansere og spillemænd. Næste landsstævne er i Svendborg 2021.

Se aktuelle stævner, events og kurser med folkedans herunder! Book plads online!