Esportstræner grunduddannelse - Hammel

Hvornår
11. sep kl. 18:00 - 13. sep 2020 kl. 16:00
Hvor
Hammel Idrætscenter, Thorsvej 2, 8450 Hammel, Danmark
Hvem
Trænere, fra 18 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 09 33 3001

Tilmeld dig grunduddannelsen som træner i esport og få redskaberne til at stå for kvalificeret og inspirerende esport-træning.

Formålet med grunduddannelsen er at højne og standardisere kvaliteten af træning i esport, og den vil give dig forståelse for, hvordan og hvorfor esportpræstationer kræver en blanding af fysiske, psykiske og sociale kompetencer.

Uddannelsen udbreder anerkendelsen af esport ved at bekæmpe fordomme og uhensigtsmæssige misforståelser der modarbejder, hvad esporten er og kan være. Efter endt uddannelse, vil du være en ressourcestærk og engageret ambassadør for esporten i Danmark og du bliver i stand til at stimulere lærerige og bæredygtige træningsfællesskaber, der hvor esporten dyrkes.

På grunduddannelsen vil du få:

  • 8 moduler af 2 timer med undervisning i esport trænerfaget.
  • Værktøjer til at planlægge, afholde og evaluere din esporttræning
  • Viden, som gør dig i stand til at træne i dit esportspil på grundniveau
  • Indsigt i esportens kultur og betydning på et højt fagligt niveau
  • Praksiserfaring med undervisning i esport
  • Adgang til flere opkvalificerende uddannelser

Esport træner grunduddannelsen giver adgang til flere opkvalificerende uddannelser, hvor du kan specialisere dig som esport-træner.

Vi anbefaler, at du har kendskab til, hvad CS:GO eller LOL handler om på et grundlæggende niveau. Vi anbefaler desuden, at du har prøvet kræfter med mindst et af spillene, inden du deltager på uddannelsen. Du vil få mest ud af uddannelsen, hvis du kan læse og forstå dansk og engelsk.

Undervisningshæfte bliver udleveret på kurset.

Bevis: Udleveres ved uddannelsens afslutningen (kræver deltagelse i alle uddannelsens timer).

Grunduddannelsen er udviklet af eSportalliancen. Et samarbejde mellem DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, eSport Danmark og Ungdomsringen.

Bemærk at man skal være fyldt 18 år for ar deltage på uddannelsen. Der kan søges om dispensation ved at kontakte udbyderen af uddannelsen.

----

Bemærk desuden at vi forbeholder os ret til at reducere antal deltagere eller helt aflyse uddannelsen, hvis corona-situationen ikke tillader at afholde kurser med et vist antal deltagere.

Hvis deltagerantallet reduceres vil de ske efter "først-til-mølle"-princippet.

Mikkel Borre Sørensen, Mads Korup Petersen

Indkvartering i forbindelse med uddannelsen 
Det er muligt at overnatte i et lokale på idrætscenteret, hvor uddannelsen foregår. Hvis du bestiller overnatning, skal du ud over skiftetøj og toiletgrej m.v. huske sovegrej (sovepose og liggeunderlag).

Hvis du ikke ønsker at overnatte i et lokale i idrætscenteret, kan du eventuelt booke overnatning for egen regning her:

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer