Esportstræner grunduddannelse - Næstved

Hvornår
21. mar kl. 08:00 - 22. mar 2020 kl. 08:00
Hvor
Næstved IF - eSport, Ved Stadion 11, 4700 Næstved, Danmark
Hvem
Trænere, fra 18 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 23 33 3002

Tilmeld dig grunduddannelsen som træner i esport og få redskaberne til at stå for kvalificeret og inspirerende esport-træning.

Formålet med grunduddannelsen er at højne og standardisere kvaliteten af træning i esport, og den vil give dig forståelse for, hvordan og hvorfor esportpræstationer kræver en blanding af fysiske, psykiske og sociale kompetencer.

Uddannelsen udbreder anerkendelsen af esport ved at bekæmpe fordomme og uhensigtsmæssige misforståelser der modarbejder, hvad esporten er og kan være. Efter endt uddannelse, vil du være en ressourcestærk og engageret ambassadør for esporten i Danmark og du bliver i stand til at stimulere lærerige og bæredygtige træningsfællesskaber, der hvor esporten dyrkes.

På grunduddannelsen vil du få:

  • 8 moduler af 2 timer med undervisning i esport trænerfaget.
  • Værktøjer til at planlægge, afholde og evaluere din esporttræning
  • Viden, som gør dig i stand til at træne i dit esportspil på grundniveau
  • Indsigt i esportens kultur og betydning på et højt fagligt niveau
  • Praksiserfaring med undervisning i esport
  • Adgang til flere opkvalificerende uddannelser

Esport træner grunduddannelsen giver adgang til flere opkvalificerende uddannelser, hvor du kan specialisere dig som esport-træner.

Vi anbefaler, at du har kendskab til, hvad CS:GO eller LOL handler om på et grundlæggende niveau. Vi anbefaler desuden, at du har prøvet kræfter med mindst et af spillene, inden du deltager på uddannelsen. Du vil få mest ud af uddannelsen, hvis du kan læse og forstå dansk og engelsk.

Undervisningshæfte bliver udleveret på kurset.

Bevis: Udleveres ved uddannelsens afslutningen (kræver deltagelse i alle uddannelsens timer).

Grunduddannelsen er udviklet af eSportalliancen. Et samarbejde mellem DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, eSport Danmark og Ungdomsringen.

Bemærk at man skal være fyldt 18 år for ar deltage på uddannelsen. Der kan søges om dispensation ved at kontakte udbyderen af uddannelsen.

Uddannelsen starter lørdag d. 21. marts 2020 kl. 8.00 og slutter søndag d. 22. marts 2020 kl. 17.00

Lørdag

08.00 Ankomst og morgenmad

09.00 Velkomst og introduktion til uddannelsen

09:30 Workshop – esportens kultur og din rolle som esportstræner

11:00 Læringsmål og spilanalyse

12:00 Frokost

13:00 Liveundervisning

14:30 Esporthjulet

15:00 Pause

15:30 Tragttalen, tilrettelæggelse

17.30 Liveundervisning

18.30 Aftensmad

19:30 Tak for i dag – mulighed for hyggegaming.

19:30 Valgfri deltagelse i hardware/software workshop + fagligt netværk

21:00 Dagens program er officielt slut

Søndag

08.00 Morgenmad

09.00 Brainbreaks, kroppen og esport

10:30 Spillets elementer og forberedelse af deltagerundervisning

12.00 Frokost og løbende forberedelse til deltagerundervisning

13:30 Deltagere underviser (1. Hold)

14.30 Evaluering af undervisning

14.45 Pause

15.00 Deltagere underviser (2. Hold)

16.00 Evaluering af undervisning

16.15 Fælles evaluering og afslutning

17.00 Tak for denne gang

Martin Eckhaus

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer