Konflikthåndtering i esportsforeningen

Hvornår
9. nov 2021 kl. 17:30 til 21:00
Hvor
DGI Nordsjællands Mødelokale, Frederiksværksgade 16, 3400 Hillerød, Danmark
Hvem
Trænere, fra 18 år

Nummer
2021 18 33 3020

Som træner for et esportshold, har du med stor sandsynlighed – i større eller mindre grad – oplevet konflikter, som har kræver flere kompetencer end de rent spilfaglige. Det kan være spillere, som bliver sure over, at de skal træne noget bestemt. Eller spillere der bliver sure og forlader lokalet, fordi de taler grimt til hinanden.

Konflikterne kan have forskellige baggrunde og kan løses forskelligt. På dette kursus vil du få værktøjer til, hvordan du kan forebygge og få øje på konflikter inden de opstår, men også værktøjer til at kunne håndtere konflikter i situationen. 

Undervisningen vil veksle mellem teori og praktiske øvelser i form af cases, som instruktørerne og kursisterne selv bringer på banen.

17.30-18.00  Velkomst og sandwich  
18.00-18.30  Forventningsafstemning 
18.30-19.00  Kommunikation 
19.00-19.30  Tilt og forebyggelse 
19.30-20.00  Brain breaks og team building 
20.00-20.30  Værktøjer ift. når konflikten er i gang  
20.30-20.50  Dialog – oplevelser og cases  
20.50-21.00  Evaluering og afslutning

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer