Esportstræner Grunuddannelsen - ONLINE
Tilmeld dig onlineversionen af grunduddannelsen som træner i esport, og få redskaberne til at stå for kvalificeret og inspirerende esporttræning, både online og i gamerlokalet.
Formålet med grunduddannelsen er at højne og standardisere kvaliteten af træning i esport, og den vil give dig forståelse for, hvordan og hvorfor esportpræstationer kræver en blanding af fysiske, psykiske og sociale kompetencer.
Uddannelsen udbreder anerkendelsen af esport ved at bekæmpe fordomme og uhensigtsmæssige misforståelser der modarbejder, hvad esporten er og kan være. Efter endt uddannelse, vil du være en ressourcestærk og engageret ambassadør for esporten i Danmark og du bliver i stand til at stimulere lærerige og bæredygtige træningsfællesskaber, der hvor esporten dyrkes.
På grunduddannelsen vil du få:
- 6 online moduler á 2½ time med undervisning i esport trænerfaget.
- 2 af de 6 moduler er med spilfaglig undervisning og gæste-instruktører i dit/dine og foretrukne spil: CS:GO, LoL, Fortnite, Valorant, Minecraft, Roblox og/eller FIFA.
- Værktøjer til at planlægge, afholde og evaluere din esporttræning
- Indsigt i esportens kultur og betydning på et højt fagligt niveau
- Praksiserfaring med undervisning i esport
- Adgang til flere opkvalificerende uddannelser
- Viden, som gør dig i stand til at træne i dit esportspil på grundniveau
Esporttræner grunduddannelsen, som er DGI Esports allermest populærer kursus, giver adgang til flere opkvalificerende uddannelser, hvor du kan specialisere dig som esporttræner.
Undervisningsdatoer
Undervisningen foregår online 6 torsdage kl. 19:00-21:30: Fra 27.10.2022 til 01.12.2022.
Uddannelsen vil blive afholdt på mediet Discord
Link til Discord-server tilsendes efter tilmelding. Det er et krav, at man som deltager har webcam tændt, mens der er undervisning.
Deltagerkrav
Som deltager på uddannelsen forventer vi, at du kan tilgå en computer og har flere af disse spil opdateret og installeret (efter aftale på 1. kursus-dag): Counter-Strike: Global Offensive, Fortnite, League of Legends, Valorant, Minecraft, Roblox og/eller FIFA.
Vi anbefaler, at du har kendskab til, hvad CS:GO eller LOL – eller dit/dine foretrukne spil – handler om på et grundlæggende niveau. Vi anbefaler desuden, at du har prøvet kræfter med mindst ét af spillene, inden du deltager på uddannelsen. Du vil få mest ud af uddannelsen, hvis du kan læse og forstå dansk og engelsk.
Du skal være fyldt 18 år, når kurset starter. Der kan søges om dispensation ved at kontakte udbyderen af uddannelsen.
Materialer og kursusbevis
Undervisningsmaterialet udsendes i link-form.
Kursusbevis fremsendes efter uddannelsens afslutning (kræver 100% deltagelse i alle uddannelsens timer).
Info om tilmelding via EAN:
Kontakt kursusudbyder for dette.
Uge 1:
19:00 Velkomst og introduktion til uddannelsen
19:15 Esport og kultur
20:30 Læringsmål og spilanalyse
Uge 2:
19:00 Tragttalen, tilrettelæggelse og målgruppe
20:15 Forventningsafstemning og motivation
Uge 3:
19:00 Spillets elementer
20:00 Liveundervisning
Uge 4:
19:00 Esportshjulet
19:30 Liveundervisning
Uge 5:
19:00 Kroppen, sundhed og brain breaks
20:30 Forberedelse til deltagerundervisning
Uge 6:
19:00 Deltagerundervisning
21:00 Evaluering og afslutning