CS:GO Oldboys - DGI Sjællandsstævne
Deltag til dette halvårs sjoveste og mest nervepirrende CS:GO-stævne for oldboyshold på Sjælland.
Der vil være bronzemedaljer, sølvmedaljer og guldmedaljer. Derudover vil der være pokal til de endelige vindere sammen med guldmedaljerne.
Er jeres hold klar?
Stævneplan:
Det forventes, at holdene inddeles i puljer efter niveau. I hver pulje kan holdene kvalificere sig til knock-out-kampene, som kan lede til den endelige finale.
Hvilke hold er velkomne:
Både hold som kommer for at vinde pokaler og medaljer, men også hold, som bare kommer for fællesskabet og holdånden. Dette også uanset om jeres hold repræsenterer Nordsjælland, København, Midt- og Vestsjælland eller Storstrømmen.
I samarbejde med Sørby Esport arrangerer DGI dette stævne, og vi håber, at i har lyst til at blive en del af det Sjællandske CS:GO-fællesskab for netop denne aldersgruppe.
Aldersgrænse:
CS:GO-udøvere som min. er 30 år.
Har i spillere på holdet, som er yngre end 30 år, så kan der søges dispensation. Denne ydes alt efter aldersspænd. Søg dispensation ved at kontakte arrangementansvarlige.
Mere information følger tættere på afholdelsesdato.
Om tilmelding:
Træner eller holdleder tilmelder sig på vegne af sit hold. Derfor behøver resten af truppen ikke at tilmelde sig - blot træneren/holdlederen.
Udstyr:
Foreningen stiller udstyr til rådighed. Det er naturligvis velkomment at medbringe eget.
Øvrig praktisk information:
Praktisk information vil forekomme tættere på stævnets afholdelse.
Haster dette, så kontakt en af vores foreningskonsulenter. Find deres kontaktoplysninger her på arrangementssiden, til højre.