Fortnite træneruddannelsen

Tag en overbygningsuddannelse til grunduddannelsen, hvor du specialiserer dig i Fortnite

Du har måske allerede været på Esportstræner Grunduddannelsen? Men du vil gerne blive dygtigere til at levere god træning i fortnite?

Så vil vi anbefale dig at kigge nærmere på vores Fortnite træneruddannelse.

Fortnite træneruddannelsen

Fortnite træning kan være abstrakt og anderledes udfordrende for træneren end mange af de kendte esportstitler, hvor der er oplagte træningsøvelser fra spilproducentens side. 

Fortnite Træneruddannelsen henvender sig til dig med en begrænset viden om Fortnite træning - eller dig som ønsker inspiration til bedre træning. På uddannelsen vil du blive klædt på med viden om spillet, samt redskaber til at kunne iværksætte attraktive Fortnite-træningspas.

På Fortnite Træneruddannelsen vil du få:

  • 20 timers undervisning og opgaveløsning inden for grundlæggende Fortnitetræning
  • Værktøjer til at træne forskellige aspekter af Fortnite
  • Viden omkring Fortnitekulturen blandt unge
  • Praksiserfaring med træning i og opsætning af Fortnitetræning

Vi anbefaler, at du har sat sig ind i grundlæggende elementer af Fortnite, inden du deltager på uddannelsen. Det er anbefalelsesværdigt, at du har prøvet at logge ind i Fortnite, navigeret rundt i (og gjort dig fortrolig med) menuen, samt prøvet at deltage i et eller flere Fortnite spil på egen hånd, inden du møder op på uddannelsen.

Kan du ikke finde en Fortnite træneruddannelse i nærheden af dig?

Så kontakt DGI - og lad os vide, at du er interesseret.

Udover vores fastlagte uddannelser, har vi altid muligheden for at oprette endnu en uddannelse, hvis der er stor efterspørgsel.