Træner- og lederseminar 2021

Kom med til det årlige træner- og lederseminar, hvor vi inspirerer hinanden, netværker og kårer Det Blå Danmark Årets Esportstræner 2020, Årets Foreningstræner 2020 og Årets Ildsjæl 2020. I år afholdes det ONLINE!

Hvis du er esportstræner eller –leder, skal du med til årets fedeste dag! Trænerseminaret byder på unikke netværksmuligheder og spændende oplægsholdere, der inspirerer, udvikler og udfordrer jeres måde at gøre tingene på.

Hvert år sætter vi fokus på et specifikt emne med forskellige spor. Du får derfor mulighed for at skræddersy dagen til dig ved at vælge de spor, der passer bedst til dig og din hverdag.

Vi prioriterer netværksdelen, så du helt sikkert får mulighed for at sparre med andre trænere, udbygge dit esportsnetværk, dele best-practices og få nye ideer.

Men som noget nyt i år, kommer det til at foregå ONLINE, så alle kan være med! 

Det Blå Danmark - Trænerprisen 2020

Glæd dig også til, at vi efter trænerseminaret overrækker den prestigefyldte pris Årets Esportstræner 2020Sidste år fik Philipe ’Winspai’ æren af at være Årets Træner.

Det Blå Danmark - Ildsjæleprisen 2020 og Årets Foreningstræner 2020

I år introducerer vi to nye priser, nemlig Årets Ildsjæl og Årets Foreningstræner.

Årets Ildsjæl er en person, der skaber fællesskab. En person, der ulønnet gør en forskel for sin klub, sin skole eller sit hold - eller bare for andre mennesker.

Foreningstrænerprisen går til en træner, som har rødder i foreningslivet, og som har gjort en ekstraordinær indsats for sin egen og andre klubber, når det kommer til esporstræning. Det er en person, som andre trænere lader sig inspirere af og ser op til.

Læs mere om vores tre priser her.

Trænerseminar 2021

Følg med på Facebook og på arrangementssiden for at få indblik i program, tilmelding og andet relevant materiale om arrangementet, der i år kommer til at foregå online.

Kåringerne bliver livestreamet på Facebook og Twitch.tv. Følg med på Facebook for mere information om livestreamen!

Klip fra sidste DGI Esport Træner- og lederseminar

Her er et skønt tilbageblik på arrangementer i februar 2020.