YouSee DGI-ligaen – hele Danmarks eSportliga for foreninger

YouSee eSportligaen er klar til endnu en sæson! Første grupperunde er allerede begyndt!

DGI-ligaen er for dig og dit foreningshold. DGI-ligaen er for piger og drenge – uanset ambitioner og niveau – og din forening kan tilmelde lige så mange hold, som I vil. 

Med ligaen vil vi skabe et fællesskab for jer i foreningen, hvor I kan dyste med og mod andre med samme passion. I vil opleve fantastiske øjeblikke, sjov, masser af spænding og intense kampoplevelser.

DGI-ligaen tilbyder

  • En velorganiseret turnering for foreningshold på ethvert niveau
  • Ligeværdige modstandere fra hele landet, der giver dig og dit hold kamp til stregen
  • Fællesskab, hygge og sjove oplevelser
  • Mulighed for at kvalificere sig til DM


Sådan foregår det

Turneringen i YouSee DGI-ligaen er opdelt i to rækker, pokalrækken og bredderækken. I pokalrækken kæmpes der om at komme videre til ligamesterskabet, og i bredderækken spilles der for fællesskabet og for at have det sjovt.

I pokalrækken spilles der i alt 5 grupperunder á 3 ugers varighed. Efter grupperrunderne spilles slutspillet, der består af et ligamesterskab og et danmarksmesterskab for hvert spil. Pokalrækken er inddelt i 1. og 2. division, og konkurrencen om de eftertragtede pladser i 1. division er hård! 

Bredderækken består tre mindre turneringer á syv ugers varighed, efterårsligaen, vinterligaen og forårsligaen. Hver liga indeholder et slutspil, hvor der kåres en vinder for hvert niveau i bredden. Der er muligt at købe adgang til én breddeliga ad gangen, ellers pakkeløsning med adgang til alle tre ligaer, hvilket udløser en rabat. Læs mere om både pokal- og bredderækken her.

Fælles for begge rækker er at eSportligaens mesterskaber og LAN afslutter sæsonen med et brag af en klubtur, hvor alle er inviteret. Du kan læse mere om priser for pokal- og bredderækken her.

Hvornår går det løs?

Sæson 4 af YouSee eSportligaen starter i uge 43 og igennem efteråret, vinteren og foråret bliver grupperrunderne afviklet. Du og dit hold har mulighed for at tilmelde jer op til hver spillerunde. Herunder kan du se hvornår runderne spilles, og hvornår der er tilmeldingsfrist til hver runde. Tilmeld dit hold nu – og spil med i en liga kun for foreninger.

Bredderækken:

  • Efterårsturnering: uge 43-49 / tilmeldingsfrist: 11/10-2020
  • Vinterturnering: uge 4-12 / tilmeldingsfrist: 17/01-2021
  • Forårsturnering: uge 14-21 / tilmeldingsfrist: 28/03-2021
Pokalrækken:
  • Grupperunde 1: Uge 43-45 / tilmeldingsfrist: 11/10-2020
  • Grupperunde 2: Uge 47-49 / tilmeldingsfrist: 08/11-2020
  • Grupperunde 3: Uge 4-6 / tilmeldingsfrist: 17/01-2021
  • Grupperunde 4: Uge 9-11 / tilmeldingsfrist: 21/02-2021
  • Grupperunde 5: Uge 14-16 / tilmeldingsfrist: 28/03-2021

Mesterskaber og LAN:

  • Den 13.-16. maj 2021

Leder du efter en forening, hvor du kan spille esport med andre og deltage i DGI-ligaen? Find esportsforeninger her.