Piger i esport

I esportsforeningerne er der plads til alle! Her dyrkes fællesskabet og passionen for gaming, med lige dele plads til at dygtigøre sig, og at ha' det sjovt og møde nye venner.

Esporten rykker - Det mærker vi i DGI Esport med over 200 medlemsforeninger med esportsaktiviteter og mere end 8000 medlemmer. Dog er der stadig relativt få piger og kvinder som tager del i foreningsesporten. Faktisk er kun ca. 5% piger el. kvinder i esportsforeningerne, svarende til hvert 20. medlem. Dette er på trods af, at mange opgørelser viser, at der stort set er lige så mange piger som drenge der spiller computer, konsol og mobil/tablet.

I foreningerne er der plads til alle og der er lagt vægt på rammer og værdier som inkluderer alle, OGSÅ PIGER OG KVINDER! Her møder man ildsjæle som brænder for esport, fællesskab og at skabe et trygt sted at være, hvor I sammen kan dele jeres passion for esport og gaming.

Se her, hvor andre piger/kvinder går til esport rundt om i landet.