Det kan lyde lettere simplificeret, men de 2 steder hvor man hurtigst kan komme i gang med tiltrække piger og kvinder til foreningen er i de rammer man åbner op for og de spil man byder ind til.
Rammer og miljø:
Et sted at tage fat, når man gerne vil have flere piger til at færdes i foreningen er de fysiske rammer. Hvordan har I indrettet jer? Er der plads til et lille lounge område med sofa, bord og mulighed for dialog væk fra skærmen?
Det kan være en rigtig god idé at undersøge ens muligheder, men det er ikke kun de fysiske rammer som er udslagsgivende. Trænere og frivillige som kan være med til at byde ordentligt velkommen og sætte en ramme på træningen eller aktiviteten, kan gøre en stor forskel. Undersøgelser viser nemlig, at piger oftere end drenge vægter rammerne højt i forhold til deres valg om at gå til esport.
Som inspiration kan du læse:
Fællesskab og mulighed for at tage sin veninde med vægtes højt. At skabe et trygt og anerkendende rum for piger kan derfor have stor betydning, da pigerne vælger fællesskabet. At skabe et trygt rum med plads og tid til at tale sammen, hygge sammen og have nogle rammer i træningen der ikke er særlig strenge kan være at foretrække. Kan i finde en træner der formår at skabe dette sammenhold og være en rollemodel der er god til dynamikker. En træner der forstår at der også skal være tid til kunne tage ud ad en anden tangent end der var planlagt og finde ud af at læse stemningen i lokalet.
Tag ikke fejl. Pigerne er stadig kommet for at træne, men hver opmærksom på at deres fokus kan være anderledes end, hvis det var drenge.
Spil:
I forlængelse af rammer kan det være en rigtig god idé at give piger medbestemmelse i hvilke spil som spilles. En åben og demokratisk tilgang til valg af spil og mulighed for at prøve forskellige spil kan være med til at få flere piger med i fællesskabet.
Selvom der er mange spil som både piger og drenge spiller, så er der nogle spil, som pigerne spiller mere end andre.
Et fælles træk ved mange af disse spil er plads til fordybelse og muligheden for at træffe valg på eks. hvordan ens karakter ser ud og hvordan det man bygger skal være. Desuden viser statistikker at piger er mere tilbøjelig til at spille mobil spil og generelt spil, som ikke kræver en stor tidsinvestering af komme i gang med og hvor der er mulighed for at spille solo.
Det betyder dog ikke, at piger ikke spiller team-spil eller mod hinanden. Flere piger spiller spil som CS:GO, Fortnite og League of Legends, men der er bestemt også mange andre spil som pigerne højere grad vælger. Derfor har vi samlet nogle anbefalelsesværdige spil længere nede på denne side. Husk dog, at det i sidste ende er pigerne som bedst ved hvilke spil de vil spille, så spørg dem, hvad de har lyst til og hvorfor det lige netop er det spil, de vil dyrke.
Vil du blive klogere på tendenser, tal, m.m.: