Foreningsesporten under corona

(Opdateret den 3. september 2021) Sådan er situationen for esport med de seneste udmeldinger.

Vi kan nu glæde os over, at foreningsesport kan afvikles, som før corona indtraf. Gældende fra onsdag 1. september er der nu ikke længere særlige corona-restriktioner i idræts- og foreningslivet. Det gælder alt fra forsamlingsloft, coronapas etc.

De retningslinjer, der tidligere har været gældende for idræt, erstattes i stedet af sundhedsmyndighedernes anbefalinger om smitteforebyggende adfærd i samfundet - tjek Sundhedsstyrelsens generelle råd til smitteforebyggelse her.

Med baggrund i Sundhedsstyrelsens 6 råd til smitteforebyggelse, anbefaler DGI Esport derfor følgende i forhold til almindelige træningsaktivitet i esportslokalet:

Vigtigste råd til smitteforebyggelse

  • Husk god håndhygiejne og hosteetikette som tidligere.
  • Hyppig rengøring af lokale og afspritning af udstyr. Især flader som mange brugere kommer i kontakt med - dørhåndtag, kontakter, bordkanter.
  • Medbring hvis muligt eget udstyr, eks. mus, musemåtte, keyboard og headset.
  • Husk at lufte ud i lokalet - gerne med gennemtræk i 5-10 min. Det forebygger dråbesmitte indendørs. 
  • Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer!


Vedr. arrangementer

Det er også muligt at lave eks. camps, stævner, mv., med et indendørs forsamlingsloft på op til 500 personer. Der er desuden mulighed for overnatning. Det eneste du skal gøre er at følge de gældende retningslinjer, som beskrevet i ovenstående, og:

  • Sørg for at lav en plan for arrangementet
  • Hav styr på hvor mange I bliver vha. forhåndstilmelding
  • Udpeg én eller flere personer til at sikrer at retningslinjerne følges

ORGANISERING I GRUPPER:
Ved større forsamlinger, eks. i en hal, kan det være en god idé at inddele i faste grupper. Tidl. er dette blevet omtalt sektionering, men det nye er at det ikke behøver være lige så fastlåst, men at man inddeler større forsamlinger med henblik på en nemmere smitteopsporing efterfølgende. Altså vælger arrangøren selv om man vil fravige organisering i grupper.
Vælger man at inddele i grupper, bør overnatning og spisning også foregå i disse grupper. Det er desuden stadig en god idé at personer, dvs. både deltagere og frivillige, skal blive i den gruppe de er tilknyttet og ikke er en del af flere grupper. Husk tydelig markering for hver gruppe, eks. vha. minestrimmel, tape el. skiltning.

OVERNATNING:
Ingen specielle krav. Det er vigtigt, at hvis man ikke organisere deltagere i grupper, at sikre der er god plads mellem hver soveplads og desuden overholde de generelle krav og retningslinjer fra brandmyndighederne i forhold til overnatning i den enkelte hal/lokale. Husk desuden udluftning og rengøring ved fælles kontaktflader.

MÅLTIDER:
Ved fællesspisning på fællesarealer som køkkener, fællesrum mv. kan maden portionsanrettes. Deltagerne bør selv rydde eget service af efter måltidet. Der bør udføres håndhygiejne før og efter måltidet samt afspritning på overflader efter fællesmåltider. Buffet kan afvikles med stor fokus på håndhygiejne, kontaktpunkter og afstand. Det er ligeledes muligt at tilbyde buffet med portionsanrettet mad.

CORONAPAS:
BEMÆRK: Der er nogle uvished i forhold til om coronapas stadig er påkrævet i nogle henseender. Dette forsøger vi at få svar på og opdatere selvfølgelig så hurtigt som muligt. En god procedure er dog at anbefale sine deltagere at have gyldig coronapas, da det endnu ikke er alle som er påbegyndt eller har et færdigt vaccinationsforløb bag sig.
Ved arrangementer hvor man er flere samlet end det aktuelle forsamlingsloft gælder der særskilte regler for coronapas: Her er kravet fra 15 år og op og for alle inkl. trænere/ledere og frivillig. Der skal være gyldigt coronapas i hele den periode man deltager i aktiviteten/campen/lejren. Så på en 5 dages camp, skal der laves en coronatest undervejs for dem der ikke har vaccinations- eller immunitetspas.

Læs her de generelle retningslinjer i forhold til sommeraktiviteter fra Kulturministeriet.