Esport instruktør: Sådan bliver du en god træner

Vil du være esportstræner? Eller blive en endnu dygtigere esportstræner? DGI Esport har uddannelser klar til dig, der brænder for esport.

Behovet for instruktører i esport er stort både i foreninger og institutioner. Har du passion for esport, drømmer du om en trænerkarriere indenfor esport, og vil du gerne give din erfaring og viden videre, kan du med fordel uddanne dig indenfor esport.

CS:GO uddannelse

På CS:GO B overbygningsuddannelse får du:

  • 20 timers undervisning og opgaveløsning indenfor grundlæggende CS:GO
  • Værktøjer til at træne forskellige aspekter af CS:GO
  • Viden omkring Counter Strikes historie og holddannelse i CS:GO
  • Praksiserfaring med undervisning og opsætning af CS:GO
  • Adgang til CS:GO A overbygningsuddannelse

Med uddannelse fra DGI får du som esportstræner gode redskaber til at udvikle dig selv, din forening og spillerne på dit hold. Din trænerkarriere starter med grunduddannelsen i esport. Den giver dig de helt rigtige forudsætninger for at varetage undervisningen i spil som CS:GO og League of Legends, skabe esportsaktiviteter og udvikle esport i en positiv retning.

Har du allerede taget grunduddannelsen i esport, har du mulighed for at specialisere dig inden for det/de spil og emner, du brænder for. Vi tilbyder blandt andet certificeret uddannelse i CS:GO.Du kan også vælge at få ny inspiration inden for gaming og esport med kortere kurser og temaaftner. Og er du ung, så hold øje med vores ungdomstræner-uddannelse i esport.

Se her på siden, hvilke kommende uddannelser der tilbydes i dit område. Har du spørgmål omkring vores uddannelser, så giv os gerne et ring.