DGI Esport Trænerseminar

Ønsker du at udvikle dig fagligt, få styrket dine kompetencer og blive en endnu bedre træner og leder i esport? Få ny energi og masser af inspiration til trænerseminaret.

Nu kan du dygtiggøre dig som træner eller leder på DGI Esport Trænerseminar, som er en kursus- og netværksdag for esportsfolk.

Vi ved, hvor hårdt du knokler som træner, frivillig og/eller leder. Derfor afholder vi to gange om året en eksklusiv kursusdag, hvor vi gør vores ypperste for, at du får en spændende og faglig dag, hvor du møder esportseksperter, der giver dig værktøjer, inspiration og ideer til din esportstræning. Du møder trænere og -ledere fra hele landet og får et større netværk, hvori du kan søge sparring til at skabe den gode esportstræning og den succesfulde forening.

DGI Esport Trænerseminar d. 9. feb. 2019

Til DGI Esport trænerseminar den 9. februar i Vejle mødte deltagere blandt andet esportsunderviser og forfatter, Laust Næsbye, Counter-Strike-ekspert og kommentator Niels "Rizc" Topp og pro-esportstræner Allan 'Rejin' Petersen.

De delte deres erfaringer som både spiller og træner, og deltagerne fik viden, som de kan omsætte til deres virkelighed hjemme i deres foreninger og klubber. Uanset om de var bredde- eller elitetræner, var der indhold på dagen, som var målrettet mod netop dem. Emner var eksempelvis:

  • Hvad fokuserer de professionelle og semi-professionelle på, når de skaber den gode træning?
  • Hvor ligger fokus i bredde og amatør-sammenhæng, til at skabe den gode træning?
  • Hvordan med Battle Royale? En populær genre, hvor ny inspiration og viden er efterlyst af mange.

Se en video fra dagen her: