Esport instruktør: Bliv en god træner

Bliv uddannet som esporttræner og vær med til at udvikle esport i din forening og gøre dine spillere endnu dygtigere.

Behovet for instruktører i esport er stort både i foreninger og institutioner. Har du passion for esport, og vil du gerne give din erfaring og viden videre, kan du med fordel uddanne dig indenfor esport. Som esporttræner får du gode redskaber og udvikler dig selv, jeres forening og spillerne på jeres hold.

DGI Esport klæder dig godt på til opgaven med grunduddannelsen som esporttræner. Den giver dig de helt rigtige forudsætninger for at varetage undervisningen i spil som CS:GO og League of Legends, skabe esportaktiviteter og udvikle esport i jeres forening i en positiv retning.

Læs meget mere om uddannelse i esport og find ud af, hvornår næste uddannelse for dig finder sted.