Ildsjæl: Sådan kommer du i gang med esport

Er du interesseret i at skabe et esportsfællesskab? Se 10 trin og få hjælp til at komme godt i gang med esport i dit område

Måske er du selv tidligere gamer, måske har du opdaget esport for nylig, eller måske er du forælder til et barn, der er vild med computerspil. Vi viser dig, hvordan du kan tage initiativ til at skabe et esportsfællesskab i dit lokalområde. For de unge har brug for sådan nogle som dig!

Sammen med en række aktører arbejder vi for at skabe et positivt og udviklende esportsmiljø. Det gør vi, fordi vi har en klar holdning til fysisk og mental sundhed, fairplay, gambling, alkohol og stoffer.

DGI arbejder for:

  • spillernes sundhed og trivsel
  • ansvarlighed og udvikling indenfor esport
  • positive fællesskaber
  • den bedst mulige talentudvikling

Få hjælp af vores konsulenter til at komme godt i gang:

  • Opstartsworkshops
  • Informationsaftener om esport
  • Hjælp til at søge om økonomisk støtte hos fonde og kommuner
  • Råd og vejledning gennem hele opstartforløbet
  • Kontakt og dialog med andre foreninger med erfaring inden for esport
  • Hjælp til udvikling af attraktive esportsaktiviteter
  • Uddannelse af esportstrænere