1. Etape - Amager Fælled 15. juni

Den lange grønne

1. Etape er i år også ugens længste rute og viser dig alle afkroge af det store, rekreative område. Ruten foregår udelukkende på fælledens små grusstier, og er ret flad, så har du overskud, er det her, du kan sætte en god tid. Vi har dog indlagt nogle få højdemeter midt på ruten, når du blandt andet skal op på toppen af 'Bjerget' på Amager Fælled. Det har vi gjort, fordi vi ikke vil snyde dig for den smukke udsigt over hele området.

START/MÅL: Amager Fælled, Modelflyvepladsen, 2300 Kbh. S.

Amager Fælled er et overvejende fredet naturområde, beliggende i den nordlige del af den nye bydel Ørestad. Fælleden er præget af pionerplanter og grusstier, som de mange nye byggerier i Ørestaden kører ud på Fælleden, men her findes også en sø, Grønjordssøen, og en nyanlagt kanal. Fælleden er 2.3 ha stor, og har bl.a. været brugt som typisk amagerkansk græsningsareal, og til militær brug i Christian 4. tid. Desuden stammer både udtrykket 'Amager halshug' og Amagers øgenavn 'Lorteøen' herfra. Fælleden lagde nemlig i 1800-tallet jord til en af Københavns henrettelsespladser. Og i 1900-tallet brugte man området som losseplads, og ydermere var det på den nordlige del af fælleden, at man før 1900-tallet, tømte de Københavnske latriner.

Ruten

Se interaktivt rutekort her

(Vi tager forbehold for ændringer)