Dynamisk flow yoga

Hvornår
14. sep 2019 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
DGI-huset Aarhus, Værkmestergade 17, 8000 Aarhus C, Danmark
Hvem
Trænere fra 18 - 80 år.
Letøvede, Øvede

Nummer
2019 09 01 3220

Mærk din krop, dit åndedræt og dit mentale nærvær 
 
Kurset er for dig, der gerne vil opleve yoga i et kraftfuldt og dynamisk flow, der styrker din krop, skaber et mentalt fokus og fremmer oplevelsen af ’savasana’ (afspænding).

 
 
På kurset får du:

  • en yogaklasse, hvor du guides igennem grundlæggende asanas (yogastillinger) i et dynamisk flow med tempofyldte solhilsner og lette stræk
  • inspiration til øvelser og flowsekvenser, der giver dig sved på panden, styrke, smidighed og mentalt nærvær
  • en teoretisk del, hvor du får input til at opbygge et yogaprogram med fokus på at skabe et harmonisk flow, der følger dit åndedræt

Du går hjem med frisk inspiration til din egen praksis og/eller til din undervisning.

Medbring egen yogamåtte og et tæppe. 

Om underviseren: Lene Gissel er landsunderviser på DGI's 60 timers Yogauddannelse og har 200 timers Hatha– og Ashtanga Yoga instruktøruddannelse, fra Upaya Yoga, Goa, Indien, Marts 2018. Derudover er hun instruktør i Brabrand IF.

Kort tid inden kurset modtager du en mail med praktisk info. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte idrætskoordinator, Lise Buttle på lise.buttle@dgi.dk eller 7940 4309.

Målgruppe

Kurset henvender sig til let-øvede udøvere og instruktører. Du behøver ikke at have prøvet yoga mange gange før, men et grundlæggende kendskab til de mest basale asanas (yoga-stillinger) vil være en fordel.

Lene Gissel Rasmussen, Lene Gissel Rasmussen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer