Funktionel træning med Henrik Sprechler

Hvornår
13. aug 2019 kl. 17:30 til 20:30
Hvor
Lillerødhallerne, Banevang 7, 3450 Allerød, Danmark
Hvem
Trænere fra 16 - 100 år.
Letøvede, Øvede

Nummer
2019 18 01 3606

Kom til træningsinspiration med grundlæggeren af Butcher’s Lab CrossFit-center i København, og en af first-moverne på CrossFit i Europa; Henrik Sprechler.

Få inspiration til din træning med en af de førende eksperter inden for funktionel træning i Danmark. Ud over TABATA træningsprotokollen, skal vi kigge på andre modeller, som du kan lave dine workouts ud fra.

Vi skal også kigge på forskellige øvelser, samt hvordan du kan skalere øvelserne ud fra deltagernes niveau. Til sidst snakker vi lidt om programering, og hvordan du kan programmere dit træningsprogram.

Det bliver spændende, udfordrende og helt sikkert lærerigt uanset om du er velkendt inden for funktionel træning eller ej. Du får masser af ny viden med hjem til din undervisning.

Kurset kommer til at blive bygget op på følgende måde: 
(ret til ændringer forbeholdes)

En time med opvarmningsinspiration:

V i skal prøve tre forskellige opvarmninger med fokus på at komme hele kroppen igennem. Aktive stræk, stationære øvelser og bevægelse. Vi ser på sprintlege med og uden elastikker, stiger, ribber, bokse mv. Det bliver ikke kedeligt.

De næste ca. 1,5 time skal vi kigge på forskellige øvelser med de remedier der er til rådighed, bl.a. kettlebells, håndvægte, vægtstænger, skiver, medicinbolde osv

Vi skal kigge på teknik, skalleringsmuligheder og hvilke muligheder der er for at dele forskellige øvelser op i bider, så deltagerne lærer teknikken korrekt. Vi skal også kigge på, hvordan du kan sammensætte brugen af forskellige redskaber og hvorfor.

Derudover skal vi se på, hvordan du kan lave et ugeprogram, og hvordan du kan programmere træninger med forskelligt fokus.

Den sidste halve time laver vi to forskellige workouts med forskellig fokuspunkter og med brug af de forskellige redskaber, som vi har gennemgået i løbet af de sidste par timer. 

Henrik Sprechler

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer