Outdoor træning uden udstyr

Hvornår
1. sep 2019 kl. 12:00 til 15:00
Hvor
Atlas Motion & Fitness Center, Vandtårnsvej 55-57, 2860 Søborg, Danmark
Hvem
Alle
Letøvede, Øvede

Nummer
2019 21 01 3009

Bliv den bedste træner til at skabe sjove og effektive træninger udendørs.

På dette kursus vil vi som udgangspunkt arbejde uden udstyr og træne med egen og andres kropsvægt. Det er udendørs træning med fokus på” sved på panden” og “smil på læben”.

Det vil være workouts, hvor det er sammensat som fuldkropstræning, men du vil også have mulighed for at prøve og lave cirkeltræning, der rammer mere specifikke muskelgrupper. 

På kurset får du:

- Idéer til sammensætning af optimale udendørs træning

- Fokus på træning af hele kroppen

- Inspiration til variation

Måske du allerede er i gang med at køre Outdoor træning, eller måske dette kan være springbrættet til at starte det op. Ligegyldig ovenstående, så er dette inspirationskursus for dig, der gerne vil have idéer til, hvordan du bygger din undervisning op, så dine deltagere får en ny og anderledes træning fra gang til gang.

Udover forskellige måder at bygge timen op på, bruger vi tid på at snakke øvelser – både med enkelte simple redskaber og kropsvægt – så du ved kursets afslutning har et større ”øvelses-kartotek”.

Kurset vil være bygget op, så det både består af teori, samtale og fysisk aktivitet, hvor du kommer til at prøve de forskellige træningsformer.

Instruktør:

Joy Olivarius opstarter af Svedministeriet.

Husk:

Når du tilmelder dig kurser og uddannelser i DGI, kan du efterfølgende søge kursustilskud fra din kommune. Læs mere på din kommunes hjemmeside.

Joy Olivarius

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer